- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
421

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Vilhelm Wanscher: Ordningen af den danske Malerisamling i Kunstmuseet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ordningen af den danske Malerisamling i Kunstmuseet 421

Forsamling; og de er samtidig saa forsigtige i deres Udtryk, ja
undertiden sødlige, at man staar overfor det Dilemma enten at
se helt bort fra dem — hvilket er uretfærdigt — eller at fordre
noget andet af dem, end de kan yde. Der hører en stor Omsigt
til at behandle dem rigtigt. Men det vigtigste er dog, at man
hænger dem, saa at de kan ses i Ro.

Kun de virkeligt malerisk og billedmæssigt anlagte Arbejder,
taaler den gallerimæssige Ophængning i vilkaarlig Højde efter
rene dekorative Hensyn. Det stemningsfulde Vinterlandskab af
Kyhn, med den urolige glødende Solnedgang, maa hænge lavt
og saaledes at man alene ser paa Fremstillingen; derimod kan
man hænge det tilsvarende Billede af Hammer, det italienske
Solnedgangsbillede med de fornemme Linier og den pragtfulde
Farvevirkning, hvor det lyster En, thi det er baade dekorativt
og billedmæssigt.

Med Hensyn til Sammenstillingen af Billederne, for hvilket
der, som jeg flere Gange har fremhævet, undertiden er vist
megen Opmærksomhed, men ogsaa til Tider meget generende
Ufølsomhed, er der vel kun i Almindelighed at sige, at man
bør være forsigtig med at frembringe Kontrastvirkninger, for
Eks. af varme og kolde, rolige og urolige Billeder, og at man
aldrig bør lade noget Billede, der i sig selv er et afsluttet Hele
virke som en mindre eller større Del af et Billedkompleks. Det
gaar vel an at sammenhobe mange Studier og at blande
Portrætter og Interiører og Landskaber mellem hverandre med et
vist Maadehold og navnlig med en sikker Smag; men oven over
et saadant Parti at anbringe et større gennemført og paa sin
Vis fordringsfuldt Arbejde som et komponeret Landskab er i
Reglen at gøre det hele til en Glansbilledbog — for ikke at
henvise til de tidligere nævnte Sammenstillinger af alle Slags
Billeder over hinanden. Men ogsaa et andet Punkt fortjener at
fremhæves, nemlig at det kan være farligt at sætte Billederne
sammen, saaledes at der opstaar vilkaarlige Ligheder, f. Eks.
mellem Skyerne i et Landskabsbillede og Pæonerne i et derover
anbragt Frugt- og Blomsterbillede, eller imellem Guldfiskene i
en nature morte og det gulrøde i en gammel Kones Ansigt.
Saadanne Paralleller, der i Musikken vilde falde ind under Begreberne
Oktavparalleller og Quintparalleller, opfattes vel ikke af det uøvede
Øje, men bidrager til at give den kyndige Betragter Følelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:12:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free