Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Arthur Christensen: Tusind og én Nats Bagdad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
Tusind og én Nats Bagdad
Flere af Tusind og én Nats Fortællinger er
Købmandshisto-rier. Der er en pittoresk Realisme over saadanne Noveller som
den, der fortælles af Sultanen af Kaschgars Leverandør (i
Historien om Pukkelryggen) eller Fortællingerne om
Schems-en-nahar, om Elskovsslaven Ghanim, om Ala-ed-din
Abusch-Scha-mat, om Ali Khodja o. s. v. Vi sér, hvorledes der købes og
sælges paa Bazaren, hvorledes fornemme Kvinder møder med deres
Følge af Slavinder for at købe Klæder og Pynt og betaler flot
med Guldstykker, der vejes paa en Guldvægt; vi hører om,
hvorledes Formuer vindes og tabes, hvorledes Karavaner
udrustes til Handelsrejser, Varer føres fra et Land til et andet for
at ombyttes med andre, og hvorledes undertiden et røverisk
Overfald gør Ende paa hele Herligheden og forvandler den rige
Handelsmand til en Tigger. Her skildres Bryllupper og
Begravelser, huslige Scener og festlige Sammenkomster, hvor de Gamle
drøfter Historier og Litteratur, medens de Unge underholder sig
med Eventyr og Rejseoplevelser. Vil man vide, hvorledes det
gik til paa et Slavemarked i Bagdad, saa skal man læse
Historien om Nureddin og den skønne Perserinde, hvor man har det
fortræffeligste Situationsbillede af Menneskehandelen paa Torvet
og faar Mæglernes markskrigerske Foredrag gengivet med
fono-grafisk Troskab.
Og hvor finder man et fornøjeligere Galleri af orientalske
Plebejertyper end i Historien om Barberen og hans seks Brødre
med dens Milieu af Haandværkere, Smaahandlere, Tiggere,
Kob-lersker, Tyve og Rovmordere og med den traditionelle Kadi, der
altid idømmer netop den Mand, som ingenting har gjort,
Baston-nade og konfiskerer hans Penge og Ejendele til egen Fordel!
Selve Fortælleren, den snakkesalige Haarskærer og Kvaksalver,
der tillægger sig selv Navnet „den tavse Mand", er skildret
med en Virkelighedstroskab og et Lune, der gør ham til en
klassisk Figur i al orientalsk Digtning.
Fortællinger som „De tre Æbler" og „Den falske Kalif" fører
Læseren til den idylliske Tigrisflod, hvor Fiskere og Baadførere
tjener deres ringe Dagløn, og hvor ved Aftenstid Rigmændenes
prægtige, med Fakler oplyste Baade glider afsted paa Bølgerne,
hvor Atmosfæren i den lette Brise fyldes af Blomsterduften fra
Haverne, og hvorfra Breddernes Kupler og Minareter tegner
deres Silhuetter mod den maaneklare Himmel. Endelig indfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
