Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Ove Jørgensen: Skuespil og Ballet paa det kgl. Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Skuespil og Ballet paa det kgl. Teater
uhyggelig Fornemmelse af, at hun især blev beundret paa Grund af
hendes Omgivelsers slette Spil. Men der var Øjeblikke, hvor man
mærkede den fødte Tragøde, og de første Sceners plastiske Adel
fremhævede endnu stærkere den hensynsløst realistiske Fremstilling af
Morderskens bloddryppende Drøm: Fru Eckardt og Saabye har vist
os Marmordronningen i Antikkens Skrud, Fru Nansen opgav al sin
beundrede plastiske Majestæt og viste os en stakkels forgræmmet og
forpint Kvinde i sin Natdragt.
Fru Nansens Genoptræden paa Nationalscenen har givet store
Løfter, og den er indtraadt paa et højst forønsket Tidspunkt netop nu, da
Fru Hennings ser sig nødsaget til at forlade sin Scene. Det er
øjensynlig kun Helbredshensyn, der har ført Kunstnerinden til hendes
beklagelige Beslutning. Thi hendes Kunst er uangrebet, og i Karl
Larsens „Kvinder" har hun føjet et nyt Blad til sin Laurbærkrans. Fru
Hennings’ Fremstilling af Fruen paa 39, der opbyder al sin flygtende
Ungdoms Erotik for at indfange sin flygtige Gemal, udfoldede en
kvindelig Charme i Stemmeklang og Bevægelse, der maatte besejre alle.
Den slanke, næsten altfor ungpigeagtige Skikkelse mindede vemodigt
om, at det var Bournonvilles kæreste Elev, der nu i sin Kunsts
ukuelige Ungdom og Ynde med et straalende Smil danser bort fra Teatret.
Det har vakt megen Forundring, at Direktionen, der over for
Nationen bærer Ansvaret for tre Kunstarter, i sin Erklæring ikke med et
Ord nævner Balletten, og man er unægtelig nysgerrig efter at vide,
om ogsaa Bournonvilles Kunst paatænkes bortforpagtet til et
Privatselskab. Denne Tavshed, der betænkelig nærmer sig Grænsen for det
sømmelige, giver imidlertid et veltalende Svar paa et Spørgsmaal, der
længe har beskæftiget dem, der mener, at Balletten i Øjeblikket vel
kvantitativt, men saa vist ikke kvalitativt staar tilbage for Skuespillet
hverken i Repertoire eller Personale. Man har gættet paa, at den
kendelige Nedgang i Ballettens Arbejde skyldtes Hans Beck, og at
det omsider var lykkedes at løbe den utrættelige træt i hans
haardnakkede Arbejde som Ballettens Regenerator. Men baade
Balletmesterens personlige Optræden og den energiske Gennemførelse af de
Opgaver (to og en halv i Tallet), der i syv Maaneder er blevne ham
betroede, har egentlig gjort Direktionens stumme Tilstaaelse overflødig.
Man har haft den melankolske Adspredelse at beundre Balletten
Valdemars Kongehjælme paa en Blikkenslagerudstilling og Fru Price de
Plane i Parkettet ved Coppelias Genopførelse. Forstaar Nationalscenen
ikke paa en værdigere Maade at løfte Bournonvilles og Dynastiet Prices
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
