Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - I. Heckscher: De svenske Nordlande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
De svenske Nordlande
Minoritetsindstillinger, hvoraf nogle af imponerende Omfang og
skarpt kritiserende de modstaaende Udtalelser. For
Lovgivningsmagtens Stilling til Problemerne har „Norrlandskomitéens"
Arbejder — netop maaske fordi de saa alsidigt diskuterer
Spørgsmaalet og lægger Stoffet til Rette fra alle Synspunkter — ikke
desto mindre haft indgribende Betydning. Og skønt ogsaa
Kommissionens Minoritet rummede stor Sagkundskab og megen
Dygtighed, baade i politisk og økonomisk Retning, er det dog hidtil
kun i ringe Grad lykkedes dens fortrinsvis fra Hensynet til
Industriens Tarv hentede Synspunkter at vinde Indpas hos Rigsdag
og Regering. Trods al Modstand fra mægtige Samfundsklasser,
trods alle Betænkeligheder hos Jurister og Økonomer, er Grunden
allerede lagt til en ejendommelig norrlandsk Undtagelseslovgivning
med agrarisk Tendens og med Front mod Industriens
Jordbesiddelse.
III
Faa Maaneder efter Afgivelsen af den norrlandske
Kommis-sionsbetænkning opnaaede den allerede at sætte Frugt i to mindre
indgribende Lovgivningsforanstaltninger. I Rigsdagssamlingen 1905
lykkedes det nemlig Regeringen at gennemføre dels en — kun
for de to nordligste Len bestemt — Ændring i Reglerne om
„afvittring", hvorefter en passende Del af Skoven ved nye
Ejendommes Oprettelse skulde afsættes til Almindinger, dels en anden
lille Lov, der suspenderede en vis Form af Jordudstykning for
de fem norrlandske Lens Vedkommende, dog kun for Tiden til
Udgangen af 1909. Der var her Tale om et forholdsvis nyt
Retsinstitut, den saakaldte „egostyckning", hvis Formaal, da det i
1896 indførtes, just havde været at berede Lettelser for
Smaa-brugere; de skulde nemlig sættes i Stand til at erhverve smaa
Lodder, hvis Grænser og Beliggenhed ikke behøvede at
fastsættes efter de ældre, strænge Udstykningsregler, og navnlig
aabnedes der ved Loven af 1896 Mulighed for Udstykning i rene
Jordbrugslodder uden Tilliggende af Skov, saa at Erhververen af
en saadan Lod ganske kunde ofre sig for Jordbruget. Erfaringen
førte imidlertid snart til Indsigt om, at hele Foranstaltningen for
de norrlandske Provinsers Vedkommende var forfejlet, al den Stund
Savværksselskaberne benyttede sig af den nye Udstykningsform
til at skille Skoven fra den opdyrkede Jord, saa snart denne ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
