Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - Frederik Poulsen: Delos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
Delos
Løveterrassen.
tidens Tro var levende. Livet var her som overalt i den græske
Verden, men Idealismen havde banlyst herfra de Onder, der
skiller Mennesker fra Guder, Fødselen og Døden.
At vi kender noget til denne sælsomme Øs Liv og
Udseende i Oldtiden, skylder vi, foruden den antikke Litteratur,
de franske Udgravninger i den nyere Tid, der begyndte i
Halvfjerdserne og fortsattes med Afbrydelser i Firserne og
Halvfemserne i forrige Aarhundrede, men først tog Fart fra 1902, da
Hertugen af Loubat stiftede en aarlig Sum af 50,000 Frcs., saa
man kunde tage Opgaven op med alle den moderne
Udgrav-ningstekniks Midler.
Vi kender nu en Boplads paa Delos allerede fra andet
Aar-tusinde f. Kr., fra den mykeniske Periode. Vi har Rester fra
Delos’ første Blomstringsperiode, fra 7. og 6. Aarh. f. Kr., hvor
Apollofesterne samlede Pilgrimme fra hele den græske Verden.
Delos var den Gang religiøst Midtpunkt for den joniske Stamme,
der beboede de fleste af Kykladerne og de rigeste af Lilleasiens
Byer. Et af de ejendommeligste Monumenter fra hin Tid er
Løveterrassen, vest for den hellige Sø. Den var smykket med
en hel Række Marmorløver, af overnaturlig Størrelse, af hvilke
8 er genfundne. De er af naksisk Marmor, stilistisk meget
primitive, saaledes at de sikkert kan henføres til Begyndelsen af 6.
Aarh. Oprindelig oplivedes de plumpe Legemers glatte Overflade
sikkert af Farver, der navnlig gav det aabne Gab med den store
Tunge stærkere Udtryk. Den egentlige Mening med Løveterras-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
