Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - Carl Hansen: De forenede Staters Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
De forenede Staters Politik
berejst Staterne som Foredragsholder, har mangfoldige haft Lejlighed
til at høre ham og modtage et Indtryk af hans Personlighed. Der er
over denne Mand en ejendommelig Magnetisme. Naar han viser sig
paa en Tribune, brager Huset af Bifald, og hans Magt over Tilhørerne
er forbavsende. Han kan tale i flere Timer til en Forsamling paa 10
—12,000 Mennesker under den dybeste Stilhed. Hans Sprog er
velformet uden at være slebet, og han finder uden Famlen det mest
slaaende Udtryk paa rette Sted.
Men to Gange har Bryan bejlet til Præsidentværdigheden og faaet
Afslag. Spørgsmaalet er, om det vil gaa ham bedre tredje Gang. At
Millionærerne vil anvende store Summer paa at forhindre hans Valg
er en Selvfølge. Pengematadorerne kender hans Stilling; de ved, at
de kan vente endnu mindre Naade af ham end af Roosevelt, og af to
Onder vil de vælge det mindste, hvilket altsaa i dette Tilfælde er
Taft.
I den aller seneste Tid er et nyt Navn dukket frem. John A.
Johnson fra Minnesota, af svensk Herkomst, Søn af en Vaskerkone. Han
er for Tiden Minnesotas Guvernør og er kendt som en absolut
hæderlig Mand, et lyst Hoved og en nobel Karakter. Han har et Fortrin
frem for Bryan, Modstanderne kan ikke betegne ham som
„Dumpekandidat," et Skældsord, der ofte anvendes mod Bryan.
Som Stillingen er, da dette skrives, bliver det altsaa paa den ene
Side Taft, og paa den anden Bryan eller Johnson, der kommer til at
kæmpe om Præsidentværdigheden.
Og det er, som sagt Manden, der spørges om, ikke Programmet.
Det amerikanske FolH har arbejdet sig sammen til Enighed i det
politiske Hovedspørgsmaal.
Interessant er det at lægge Mærke til Forskellen mellem dansk og
amerikansk Politik. I Danmark har Lovgivningen i de senere Aar
beskæftiget sig med at beskytte de Smaa i Samfundet, f. Eks. gennem
Husmandsloven, Alderdomsunderstøttelse, Hjælpekasser o. s. v. Men
her i Amerika maa vi anvende alle vore Kræfter paa Kampen mod
de Store — „Trust"s, Korporationer, Jærnbaneselskaber — og de
smaa maa foreløbig skøtte sig selv.
Tyler. Minn. i April 1908. Carl Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>