Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
595 Rigsdagssamlingen 1907—08
Flothed imødekommet de stillede Fordringer: Finansministeren
hævdede ved Forelæggelsen, at alle Partier var medskyldige i
denne overordentlige Imødekommenhed ved Løfter, som man
ikke kunde komme fra. Regeringen havde som medvirkende
Grund til sin aabenlyse Elskværdighed overfor Statens Tjenere
en hemmelig Angst for en Jærnbane-Obstruktion, som man ikke
var istand til at møde. Da Udgifterne blev saa betydelige, søgte
Ministeriet at sikre sig ved nye Skattepaalæg gennem Takst- og
Portoforhøjelser og mente, skønt disse i og for sig var
unødvendige paa Grund af Finansernes blomstrende Tilstand, at kunne
regne paa Regeringspartiets Tilslutning, idet Ministerium og Parti
var lige enige om Betydningen af at raade over rigelige
Stats-indtægter. Ved Hjælp af saadanne kan jo nemlig en Regering
og dens Tilhængere altid være sikre paa at gennemføre, hvad
der er dem magtpaaliggende. De store Lønkrav interesserede
derimod ikke særlig Gaardmandspartiet — tværtimod; her
forlangte man derfor af alle Partier Medgørlighed i Form af nye
Skatter.
Hele dette Indbegreb af Lønningslove var altsaa udenfor den
virkelige Politik. De var ligesom assurerede. De laa nok længe
hen i Folketingsudvalgene, lige til Samlingens sidste Tid —
særdeles Lyst ejede Gaardmændene ikke til alene at medbringe
Landpostbudets eller Portørens forhøjede Indtægt til de andre
Gaardmænd — men alle forstod alligevel, at engang fremsatte
maatte de, gærne eller nødigt som Rigsdagsmændenes Sind nu
var til, gennemføres væsentligt uforandrede.
Dog denne Vaaben-Fred gjaldt kun disse Tusinder af
Vælgere, af hvilke ethvert Parti haabede sin Del, og ingen vilde
prise Regeringen, hvis blot denne lette Opgave lykkedes.
Derimod hele den øvrige Lov-Hob: hvilke Udsigter besad
Ministeriet her? Stillingen var den samme som i den forrige Samling;
Regeringen var henvist til de Frikonservative for at skaffe sig
det fornødne Flertal i Landstinget. At benytte Højre som
Forbundsfælle maatte indtil videre anses for umuligt, ikke just fordi
Højre vilde forlange flere Indrømmelser — hvad der dog altid
var sandsynligt — men fordi Overenskomster med Højre tog
sig anderledes mistænkelige og anti-demokratiske ud end
saadanne, som man sluttede med de Frikonservative, hvis
Forhand-lingsvillighed overfor en parlamentarisk Regering hørte med til
41*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
