Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628
Rigsdagssamlingen 1907—08
Panik i de herskende Krese og ude blandt Befolkningen, at
alle som i Skibbrud klyngede sig til Statsmagten som
Redningsplanke og selv de overordentligste Forebyggelsesmidler blev
vedtagne af Lovgivningsmagten under den offentlige Menings
jublende Tilslutning. Hvad ingen kunde tænkt sig nogle
Maaneder i Forvejen — dette nemlig at Staten skulde garantere
likviderende eller fallerende Privatbankers Kreditorer — dette
gennemførtes nu i faa Timer ligesaa hurtigt som det foresloges. Om
Pesten havde forkyndt sig ved uomtvistelige Tilfælde midt i
København, kunde Angsten ikke været større, og Kravet om
hastige Bodemidler ikke været hæftigere.
Varsler før Uvejret havde der som sagt været. Den
foregaaende Sommer havde en mindre københavnsk Bank,
Centralbanken, havt saa store Vanskeligheder, at den havde maattet
nedskrive sin Aktiekapital med Halvdelen — hvad den
forsaavidt let kunde gøre som dens sidste Emission trods Bestyrelsens
gode Navne ikke var lykkedes. Banken ejede selv sine Aktier,
havde vel ogsaa laant paa egne Aktier til de formentlige Købere.
Dog Centralbanken blev hjulpen. Den fik et Knæk, og dens
Aktier faldt til en Tredjedel af den nominelle Værdi; men under
beskednere Former og en mere nøgtern Styrelse opnaaede den
at arbejde videre.
Der kunde ikke være Tvivl om, at Hjælpen havde været
saa redebon, fordi man frygtede, at en Bankfallit skulde rive
meget med sig og opskræmme Gemytterne. Her var
Afstivningen forholdsvis let, men hvis man ikke raadede Bod paa hvad
der truede med Fald, kunde selve Jordbunden skride under
Fødderne.
Dog da man i Februar atter hørte Krakkets uhyggelige
Knagen og Bristen, var gode Raad dyre.
Det begyndte med Grundejerbanken, der var stiftet som en
Art Filial af Handelsbanken og paa én Gang virkede som
Sparekasse — uden Tilsyn ligesom andre Banksparekasser — og drev
omfattende Bankier-Forretninger. Aktiekapitalen var 20 Millioner
Kroner; det viste sig senere for den ligesom for Centralbanken
og Detailhandlerbanken, at de sidste Emissioner ikke var
lykkedes trods Bankernes ret markskrigerske Forsikring om at de
nye Aktier var solgte til Overpris. Den 30. Januar meddelte
Grundejerbanken, at det paa et Bankraadsmøde var vedtaget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
