Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Erik Lie: Af Jonas Lies Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654
Af Jonas Lies Livserindringer
kommet ud i Virkeligheden. Dette er da mit Forsøg i den nye
Stil, Virkelighedens, derfor er det saa lidet, idet det er skeet med
Cassation af det meste tidligere." Hvad han nu end selv troede,
— ud af Pandekagebjerget er han i disse Digte ikke kommet;
han har endnu mange Billeder at „æde sig igjennem", før han
naar sin senere personlige Stil. Men der, hvor han er heldig,
d. v. s. hvor han selv er med, finder han baade Stil og Tone.
Jeg tænker paa det tidligere nævnte Digt „Solveige" (skr. i 1856),
hvortil Nordraak satte Musik, den friske Bryllupssang „Igjennem
skovfagre Soløer Bygd" (skr. i Anledning af Dr. Berghs (en
Bror af Adv. Johs. Bergh) Bryllup med Frk. Valborg Rynning,
Datter af Provst Rynning paa Kongsvinger), Mindedigtet over
Daniel Schjøtz og ikke mindst de varme, stoute Vers til Adolf
Bredo Stabell, hvori den kommende Krise bebudes:
Det trækker op til Uveir, og Tiden den er nær,
som prøve vil den Seilers Mod imellem hvide Skjær;
thi drages mig til Minde ikvæld en modig Mand,
som foer saa mangen stormfuld Sjø og altid klared Land.
— Jonas Lie havde imidlertid i de florissante Tider rodet
sig op i saa mange store Forretninger og Foretagender, at de
næsten syntes at maatte gaa ham over Hovedet Han sad med
vældige Kautionsansvar for Skoge og Eiendomme, over hvilke
Fremtiden indtil ganske fornylig havde speilet sig som det
skjønneste Fatamorgana. Men nu var der pludselig Omslag i Luften:
der herskede en trykkende Lummerhed.
Lie søgte itide at redde, hvad reddes kunde. Med svedende
Pande aflagde han Besøg i de store Kristianiabanker: Endnu
kunde der mulig være Haab, endnu kunde kanske en Udvei
findes. Under en Samtale med Thomas Johannesen Heftye,
hvorunder Lie i den ellefte Time prøvede al sin Overbevisningens
Evne, reiste Heftye sig pludselig og sagde: „Men kjære Lie,
dette er jo den skjære Damp!"
Lie var imidlertid ikke den, som opgav sine Forsøg, før alt
var strandet. Lige til det sidste var hans Fantasi i spillende
Bevægelse, og der var et nyt Indfald, en ny Idé for hver Dag.
Saaledes vilde han faa istand et kapitalstærkt Selskab til Udnyttelse
af vor Renmose — det vilde kunne indbringe uhørte Penge! —
og Høsten 1867 skriver han i sine Breve til Bjørnson om at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
