Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Erik Lie: Af Jonas Lies Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
663 Af Jonas Lies Livserindringer
— Til de moderne Franskmænds Arbeider, vedblev Paulli,
in Maupassant, en Zola —
— Kun med den Forskjel, bemærkede Ibsen hvast, at Zola
tiger ned i Kloaken for at ta sig et Bad, jeg for at rense den.
Bortset Ira disse spredte og sjeldne Besøg var Jonas Lie i
terchtesgaden til Stadighed en Arbeidets Mand. Dog med
en-elte Afbrydelser som f. Eks. en og anden Fjeldbestigning. Han
leddeler sig herom i et Brev til Erik Werenskiold.
Berchtesgaden d. 2. Septbr. 1883.
Kjære Erik Werenskiold!
For dit prægtige Brev hjertelig Tak! Vi arbeider paa at sætte
[rop i os, ligesom I gjør i Thelemarken. Jeg har ikke været
varligere Karen, end at jeg med min Hustru har besteget det
000 Fod høie Jenner". Det var Gutterne, som narrede os did
p, for Turen var nu mindst dobbelt saa lang, som vi tænkte
- fra 37a om Morgenen til 61/« om Aftenen — og en hel Del
nere risikabel. Paa den lange, småle Kam, som bar op til
Top-»en, var der mange Steder saa steilt, at jeg med udstrakte Arme
:unde rulle en Sten ned til hver Side, og under os — saadan
:n 4000 Fod eller mere — havde vi, der vi sad paa den Smule
rop og spiste, den metalgrønne Kønigssee, hvorpaa Baadene krøb
om smaa Fluer. Men storartet var det omkring os: „Hoher 0011",
Brett", „Ewiger Schnee" (9000 Fod), „Watzmann"1) (8250 Fod),
Steinernes Meer" og „Todter Mann" (en lang, jødisk Rabbiner,
om ligger 7000 Fod oppe i Veiret paa sin Dødsseng, lang og
kolossal mægtig) o. s. v. osv. stod med skinnende Sne og blaanende
roppe rundt om os og bagom hverandre lige til „Dachsteins
rop" inde i Østerrige. Mage til høit Syn har jeg ikke set, siden
eg var paa Skineggen hjemme og såa mig vild norsk paa
Falke-ind og alle vore andre Suverænere eller rettere Republikanere
if Storfjeld lige hen til Skagastølen og Horungerne, og hvad de
lu alle heder med deres Fonner og Bræer og himlende
Vaag-lalse af Tinder og Toppe, Kamme og Skavler!
Jo, de præker, de Karer, og det nationalt norsk! og, tror Du
aaa Maalstrævet, saa har jeg egentlig altid troet paa, at den Dag
/il oprinde, da det norske Sprog skal gaa i Digtning, Litteratur
Dg Folkemunde for fuldt Orgel, — Ivar Aasen skriver saa deiligt
’) Hvilket Fjeld Lie og Frue senere besteg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
