Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Herman Bang: Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
€68
Jonas Lie
Udsyn. Og han forfulgte sin Drøm og stablede Bjerg over Bjerg
og Drøm over Drøm, funklende Sky over funklende Sky, til
han berusedes og troede selv paa den egne Drøm som den
Fantast, han var.
Ti Fantast var han til Bunden af sin Sjæl.
Men det kunde ogsaa hænde, at han pludselig talte roligere
— om et Samfundsspørgsmaal, om Menneskebørns Opdragelse,
om en Bane mod et bedre. Og som Funker gnistrede og lyste
Geniets Fremsyn og fjerne Fremtidstanker rejste sig som
Milepæle langt ude, hvor Vej en Gang vil føre til større Fylde og
til større Glæde.
Og da kunde Jonas Lie, ildnet af sit eget Geni, under
hvilket han følte Fremtidens Jord, der — i sin Stol, hvor han sad,
med Fru Thomasines Tæppe om sine Fødder, tale som en
flammende Forkynder, som Føreren i den livsbrusende Strid, som
Agitatoren der højt tilfjelds taler til de Lyttende Tusinder.
Og da sagde den, der lyttede, til sig selv, at i denne Mand
boede en agitatorisk Styrke som hos ingen, man havde kendt. Og
her brændte en Trang til Livets Kamp, en Drift til handlende
Liv som hos faa, man havde sét.
Men Jonas Lie blev i sin Stol, med sine Fødder dækket af
Fru Thomasines Tæppe.
Ti han var en Livets Vingeskudt. Under venstre Vinge blev
han ramt — der i Kongsvinger Skove.
Han var en Handlingens Ørn i Bur.
Da han stod derude i det handlende Liv, da han drømte om
Veje opefter og vel ogsaa om politisk Gerning — er ikke
Politiken den ryddende Økse i den Handlingsbegærliges Haand —
da havde Fantasten i ham taget Bund fra hans Fod og han
var styrtet.
Og saa gik han — hjem.
Og Livet igennem blev han derhjemme.
Han, hvis hemmeligste Drøm det en Gang maa have været
at staa midt i Verden, midt i Kampen, han blev en stor Digter
om den Verden, der nu var blevet hans: Hjemmet.
IV
Vingeblødende var Jonas Lie vendt hjem.
Men herinde, mellem de fire Vægge, betvang han sig. Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
