Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Herman Bang: Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Lie
675
til Dig. Og din Mors stakkars Penge, de staar under min
Forvaltning."
„Hør nu, Onkel Joel. Nu er Du grundrig. Men forholder det
sig ikke saa, at Du ogsaa engang har set, hvordan det er, naar
Gryden er skrabet, og har maattet slaa Dig op igjen fra
ingenting?"
„Hva — hva behager —"
„I dine yngre Dage drog Du jo fra Landet for at spekulere
i Kaliforniahveden, som dengang havde slige ustyrtelige Chancer
paa Verdensmarkedet. Var det ikke saa da, at Du tog som
Passager paa en Stillehavsfarer til St. Francisco med al din Formue
henliggende i Femogtyvepundsnoter forvaret i Kapteinens
Pengeskab? Men at Du saa blev ængstelig for Sikkerheden eller
Tyve-haand og en skjønne Morgen pludselig krævede den betroede
Pengevæske tilbage af Kapteinen? Og, da Du havde modtaget
den og var paavei med den ned til dit Lukaf, gik det da ikke
saa til, at Du stansede ved den aabne Port i Rælingen, hvor
Folkene lempede Kul og Aske overbord fra Maskinen, og at
saa, for et uforvarende Stød eller Skub, Væsken med alt, hvad
Du eiede paa denne Jord, røg overbord?"
Onkel Joels Ansigtsudtryk skjultes af Snuslommetørklædet,
hvormed han iltert pudsede sin store krogede Næse.
Jeg ser Dig, Onkel, staa der ved den aabne Række og stirre
efter Væsken, som den efterhaanden forsvandt i Sjøen, og de
ulykkelige Tutter med Guineer ubønhørlig drog den alt dybere
og dybere ned. Der maa ha gaat adskilligt i Dig i de Øieblikke,
Onkel, medens alt saadan sank og sank indtil nichts, som Du
siger!"
„Hvor, — hvor i Himlens Navn har Du —."
„Men nu kommer det geniale, som jeg altid har beundret,
Onkel. Fanden saa genialt! Ikke et Kvæk over dine Læber, ikke
en Mine forandret. Og ud paa Formiddagen schokker Du saa
med de lange slængete Skanker og den ene Tand saadan skjævt
ned i Læben, — ja, undskyld, Onkel, men jeg ser saa levende
for mig din tynde Skikkelse dengang, — over Dækket til
Kaptejnen, — som jo maa tro, Du fremdeles er Manden, der gaar
med sine Kapitaler i Lommen, — og tilbyder ham at kjøbe hans
hele Hvedeladning paa tolv Maaneders Kredit, — to seks
Maaneders Veksler."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
