Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Anton Thomsen: Harald Høffding som Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
719 Harald Høffding som Lærer
fælles for alle Videnskaber er visse Grundprincipper, ingen
Videnskab kan undvære, lærer dem gennem Filosofiens Historie,
hvorledes de forskellige Videnskaber ogsaa har haft Indflydelse paa
hverandre, og lærer dem atter derigennem at respektere det
Arbejde, der gøres i de andre Videnskaber. Først og fremmest lærer
det filosofiske Studium dog de unge, at de selv skal tænke,
at kun de Tanker, de klart og tydeligt kan begrunde, virkelig
er tilegnede og kan faa Værdi for dem. Hvor Fagvidenskaberne
skal lære dem at tumle med de specielle Problemer, skal det
filosofiske Studium lære dem at tage fornuftigt, retfærdigt og
fordomsfrit paa de Spørgsmaal, Livet stiller hvert Menneske,
hvad Stilling og Studium han ellers har. Vel er Livet selv den
største Læremester, og vel viser alle Fagvidenskaberne ad mange
Veje atter ud imod Livet; men som dette nu engang er formet,
bliver det af største Betydning, at der mellem Skolen og det
egentlige Fagstudium er et Trin, hvor de Unge lærer at tænke
friere, end de kunde i Skolen, og lærer at se sig lidt videre om,
end de ofte senere inden for deres specielle Studier faar Tid og
Lejlighed til. I en Tid, hvor Videnskabernes uhyre Vækst og
den haarde Kamp for Livet har drevet Specialerne saa stærkt
frem, er det vigtigt, at de unge lærer, at til Trods for de store
Forskelle inden for de specielle Videnskaber kræves der dog
overalt det samme: alvorligt og nøjagtigt Arbejde og en ærlig Vilje
til at tænke Tankerne til Bunds. I en Tid, der vil opleve det
klassiske Skolestudiums Undergang, bliver det af dobbelt
Vigtighed, at den Bro, der brydes af til hin Fortidsverden, af hvilken
al europæisk Videnskab er gaaet frem, atter bygges paa anden
Vis: at den studerende Ungdom gennem Filosofien ser
Sammenhængen mellem de forskellige Videnskaber, det fælles Grundlag
og den fælles historiske Oprindelse, og lærer, at ikke blot den
videnskabelige Tænkning hviler paa sine egne sikre og bestemte
Principper, men at der ogsaa har været Livsanskuelser, der har
villet gennemføre disse Principper med Udelukkelse af alle
religiøse eller teologiske Meninger. Og i en Tid, hvor Sporten —
eller endnu værre: Sportsinteressen — synes mere og mere at
ville sluge de Timer, Skolearbejdet eller Fagstudiet levner, er
det af stor Betydning, at Universitetet af de unge kræver et
Studium, der, naar det dyrkes alvorligt, vækker Interessen for
meget, som Skolen maatte lade ligge. Den virkelige Historie: de
4S»«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
