Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Leo Swane: Om Høyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
734
Om Høyen
men det hedder, at saa meget den franske Skulptur overraskede
ham, vilde han mindst af alt lære af Franskmændene. Var
Rollen saaledes blevet ombyttet mellem Frankrig og Tyskland, fik
vel dette sidste næppe saa ringe Indflydelse paa dansk Kunst,
som J. Lange mener. Var vor Litteratur nærmest knyttet til
Sydnaboens og dennes Litteratur læst i Danmark, saa var vel
ogsaa en Udveksling i det mindste af Kunstanskuelser, en
Paavirkning af tysk Syn paa Kunst uundgaaelig. Og det bekræftes
i Virkeligheden ogsaa. Saaledes finder man i P. Hjorts
Udstillingsanmeldelse fra 1824 et typisk Opgør mellem tysk og fransk
Kunst, som i sin Tankegang, ja i Ord og Vendinger synes lige
hentet fra Tyskland. Her staar Blunck som Repræsentant for
den tyske, Eckersberg som Repræsentant for den franske Skole
lige over for hinanden, og mens Hjort dadler hos Eckersberg
„dette falske og altfor splendide Lys", som han havde tilegnet
sig i Frankrig, hedder det om Blunck, at han har „lært at
begynde indenfra, saa at sige, og male udad, hvorimod de franske
Historiemalere (Gérard maaske undtagen) begynder udenfra og
maler indad, men derved aldrig naar til at fremstille den
egentlige Sjæl i Kunstværket"; derfor „bør den tyske Metode
ubetinget anbefales og den franske ubetinget forkastes"! Selve disse
Ord, begynde indenfra og ikke som Franskmændene udenfra,
var den tyske Romantiks Slagord paa Kunstens Omraade. I et
Brev fra Dresden 1801, fra Hamburgermaleren P. O. Runge,
der stod den romantiske Skole meget nær, hedder det til
Eksempel med næsten samme Ord som P. Hjorths: „Est ist nichts
und führt nur gradesweges zum Verfall der Kunst, von aussen
nach innen würken zu wollen." — Og naar P. Hjort retter
sine Ord mod Frankrigs Kunst, var ogsaa det kun Ekko af
Stemningen i Tyskland.
Vidnesbyrd om, at de tyske Romantikere overhovedet ikke
saa med venlige Blikke til det, de opfattede som det
ejendommeligt franske, støder man paa rundtom i deres Skrifter, hos
Tieck, hos Fr. Schlegel, hos Kleist og andre; og hvad særlig
deres Mening om fransk Kunst angaar, saa havde Frankrig
allerede længe staaet som Bæreren af det, der skulde bekæmpes.
Det var Frankrig, der havde baaret Rokokoen frem; men
Reaktionen mod denne, Ny-Klassicismen, fandt sin litterære
Hovedmand i Tyskland, i Winckelmann; allerede hans Stræben vendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
