Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Johannes Jørgensen: Sommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sommer
781
Vé over hver Sjæl uden Styrke,
som vandrer sin Livsvej i Mørke,
vé over de lysrædde Sjæle,
der vil sig for Solskinnet ijsele
og knæler paa Skovmossets Puder
for gamle, afmægtige Guder!
Min Gud, om jeg havde dig funden,
før Ungdommens Tid var udrunden,
da skulde for Klage og Kære
der stige en Sang til din Ære.
Men vilde du mig i det Dybe,
og lod du blandt Krybet mig krybe,
saa giv mig omsider at stige
med vaklende Fjed mod dit Rige!
V
Børnene leger ved Skovens Bræm,
bygger sig Huse af Sand.
Inde i Skoven, tilbage og frem,
vandrer en ensom Mand.
Solen synker, der bliver kaldt:
„Børn, det er sent, kom ind!"
Hvor Solens de sidste Guldstrimer faldt,
suser en kølig Vind.
Børnene løber, Døren blir lukt.
Jeg stirrer fra Skovens Rand.
Det lufter mod Aften, Solen er slukt,
— og jeg byggede Huse af Sand.
Johannes Jørgensen
Tilskueren 1908 53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
