Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Gustav Philipsen: Den lille Generallockout
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN LILLE GENERALLOCKOUT
IVI ed nogen Uret roser vi os af, at Middelalderens Fejderet er forsvundet
fra vort Samfund; det er ikke usandsynligt, at en fjernere Fremtid vil betragte
vore industrielle Kampe med en lignende Medynk — eller Misundelse som
den, hvormed vi tænker paa le Sire de Coucys eller Thierry le Tricheurs
Bedrifter. De nationale Statsdannelser nedslog Feudaltidens Overgreb; de store
sammenhængende Felttog gav Luft for den stadig tilstedeværende Kamplyst;
Slagenes uhyre Mandefaid virker stærkere paa Fantasien, men de mange
Smaa-fejder forvoldte vel nok langt større Ulykker paa Mennesker og Gods. Skal
Udviklingen gaa i samme Spor paa Industriens Felt? skal ogsaa her de
u.al-lige smaa lokale Stridigheder afløses af voldsomme, men kortvarige
almindelige Krige, hvor et helt Lands eller en Verdensdels økonomiske Livsførelse
sættes som Indsats hver eneste Gang? Det er ikke Arbejderne, det er
Arbejdsgiverne, der synes at ville det saaledes; er det Arbejdsgiversiden, som i dette
Stykke er Udtryk for det sociale Fremskridt?
Er dette end Hovedspørgsmaalet, som rejser sig med stigende Kraft under
enhver større Arbejdskonflikt i de senere Aar, ledsages en saadan
imidlertid af andre sociologiske Fremtoninger, som den opmærksomme Tilskuer søger
at drage Lære af. Saaledes ogsaa denne Gang i den nu afsluttede Strid. Den
opviser gennem Bladstrejken et Eksperiment, der endnu ikke havde været
prøvet. Det er af yderste Vigtighed at konstatere, om en Arbejdsstandsning
paa noget som helst Felt kan virke absolut dødbringende, ganske standse
Samfundets Hjerteslag. Dette bør ikke kunne ske, saa langt maa de frie
Samfundskræfter ikke kunne virke, herimod vil om fornødent Statens almene
Magt gribe ind; men det er nyttigere, at Bevægelserne i sig selv viser sig
magtesløse i absolut Forstand. Skræmmebillederne vil da tabe deres Kraft som
tvingende Trusler. Paa dette Punkt er der i de sidste Aar prøvet noget
igennem herhjemme. Hverken Sporvejsstrejken i 1907 eller Bladstrejken i 1908
viste sig at paavirke vort Liv paa en afgørende Maade. Den københavnske
Befolknings bedste Egenskaber, den jævne brede Gemytlighed, dens Frihed
for nervøs Uro lagde sig ogsaa denne Gang for Dagen. Man gik paa sine Ben
i 1907, man læste „Pressen" i 1908. — Værre gik det unægtelig med
Nat-renovationsstrejken i 1906; men W. C.-systemets Sejrsgang vil i en overskuelig
Fremtid tage Brodden ogsaa af dette Vaaben. Dette er kun godt; det er nyttigt
først og fremmest for Arbejderne selv, at de ikke fristes til at bruge
Kampmidler, som vender Samfundets Følelser imod Angriberne og fremkalder
Ønsker om repressive Foranstaltninger.
Vigtigere bliver dog det ovenantydede Spørgsmaal: betegner
Arbejdsgiverforeningens Masseudelukkelsespolitik et virkeligt socialt Fremskridt?
At der her er Tale om en maalbevidst Politik kan ikke betvivles.
Den, dermed nogenlunde upartisk Sind overskuer den danske Arbejdsgiver.
Tilskueren 1908 54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
