Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Henri Nathansen: Den lykkeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den lykkeligste
807
November inde paa Bristol, han, Jens Poulsen og Musse Lund.
De havde talt om Slud og Taage og Penge og Danmark, og
Musse krøb sammen i den tynde grønne Dragt og vendte sit
unge haabløse Ansigt mod de regnslørede Ruder. Da var det, at
han halvt i Spøg havde foreslaaetjens, at de skulde låve en Veksel,
for at Musse kunde komme ned til Solen og de blaa Bjærge.
Og de lavede Vekslen, fik Penge, og han og Musse rejste ned
til det evige Foraar og glemte Jens og Veksler og Slud og
Danmark. Han havde lovet sig selv at arbejde for at faa den betalt,
men fik intet bestilt Solen skinnede Dagen lang, Dage gik,
Nætter gik, og Musse svor ham evig Troskab hver Dag i de
fire Uger–
Saa kom de hjem, og Krybben var tom. Jens var kommen
til Penge, indfriede Musse og lod Vekslen løbe. Og atter gik
Dage og Uger, og nu stod den lille kolde Seddel derhenne paa
Skrivetøjet: Behag at indbetale. Den 26. dennes. Ærbødigst.
Taagen var nu begyndt at lette. Husene paa den anden Side
dukkede op af Taagesøen og rystede den af sig. Han kunde se
Røgen kruse sig ud af de høje Skorstene og skimte Hanen paa
Petri Kirke. Ude over Søen, der var dækket af et tyndt
smæl-tende Islag, begyndte Maagerne at krese. De kom strygende
for god Bør, lod sig flyde et Stykke i bløde, smægtende Buer,
stod saa til Vejrs med et Par kaade Bask af de skønne Vinger,
der var lange og smalle som fine Hænder, og gled atter ned som
Slæder ad usynlige Banker, indtil de sagtnede Farten og
skrigende skraaede mod Søen. Dernede stod de saa paa Rad som
smaa nærige Borgere med Kraverne trukket op om Ørene —
smaa griske Dyr, der hadede hinanden, misundte hinanden —
frie Fugle, som sloges om de samme usle Bidder, der kastedes
i Grams — frie Fugle, ja ha–!
Dér fik en af dem en Bid. Den slaar et Par Slag bak i
underlig dejsende Bask, stryger krebselæns gennem Luften, indtil
den føler Vinden som Stødpude under Vingen. Saa staar den
til Vejrs som en Pil, forfulgt af Rykkernes Skare. Snart i højt
strygende Sus, saa i Fald gennem Luften, saa i tumlende
Volter, indtil den i et skrapt Stød kaster sig ind i en dristig
beregnet Kurve. De andre følger, utrættelig. Da begynder den saa
smaat at sakke af, Flugten er usikker og baskende, en enlig
Krage, der er kommet til, skræpper hoverende. Nu er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
