Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Henri Nathansen: Den lykkeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
810
Den lykkeligste
„Lyst?" spurgte Schou med et Udtryk af dæmpet Rædsel.
Jeg skriver jo ikke om Skatter", sagde Lynge. „Og jeg har
gudskelov ikke længer nogen Kontorstol, der venter paa min
dertil indrettede Bag."
Fuldmægtigens Øjne krympede sig i et lille besk Smil bag
Lorgnetten. „Vi har jo alle en Stol", sagde han saa. „Og vi har
vel ogsaa alle en dertil indrettet Noksagt. Men Enhver vælger
selvfølgelig den Plads, han bedst mener at kunne udfylde."
Der blev en lille Pavse. Lynge følte en trodsig Bølge af
Foragt mod denne lille Ulastelighed, der knirkede äf Sted ved
hans Side. Dér gik han, tryg og tilfreds, i Bevidstheden om, at
hans Kravetøj var blændende hvidt og Frakken uden Plet og
Slid — han følte sig godt garderet i sit Hylster. Og denne glatte
Stemme, der sluttede formfuld og velafvejet om Personen,
indladende og dog tre Skridt fra Livet. Aa, gudskelov han ikke
var Schou, saa lille, forsigtig og tilgroet. Saa blæse med Gæld
og Veksler — hvad ragede det ham — hvor intet var, havde
selv Banken tabt sin Ret! Han havde jo sit i Behold, som ingen
kunde tage fra ham . . Ungdom . . Frihed . . lykkelig, lykkelig
trods alt. .!
Jeg for min Part", hørte han saa Schou fortsætte, „tilstaar
gærne, at jeg befinder mig overmaade vel paa den Plads,
hvor jeg sidder. Min Stilling er en saadan, at jeg i det hele
og store kan siges at være min egen Herre. Min Arbejdstid
er fra 11—4, ikke overanstrængende, om end til Tider stærkt
optaget. Og mine Indtægter er, om ikke fyrstelige, saa dog
tilstrækkelige til at sikre mig og mine en sorgfri Tilværelse, rent
bortset fra det beroligende i at vide sin Fremtid konsolideret
ved Pension og Enkeforsørgelse. Du kan indvende, at jeg ikke
er uafhængig i den Forstand som du f. Eks. Men Haanden paa
Hjærtet, kære Ven, hvem har sin Frihed, sin absolute Frihed
over for alt og alle?"
„Aa nej —", Lynge vidste ikke, hvad han skulde sige, hørte
kun Ordet Frihed glide søndagspudset over Schous Læber.
Ja, jeg tør næsten driste mig til at sige", vedblev Schou
med et lille nervøst Sideblik, „— Friheden forudsat, synes jeg, at
selv denne maatte kunne blive en Byrde. Nu du, der kun
skriver, som du siger, naar du har Lyst — hvad bestiller du saa,
naar du ikke har Lyst? Mig forekommer det, at dette at skulle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
