Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Knud Berlin: Et islandsk Skrift om Islændernes „gamle Pagt“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
819 Et islandsk Skrift om Islændernes „gamle Pagt"
Skribenter ogsaa opgive hele deres ny Teori om Island som
retligt set et frit og selvstændigt Kongerige gennem de sidste
600 Aar, saaledes at deres egne historiske Præmisser med
uundgaaelig logisk Konsekvens maa føre dem til den Konklusion,
der vistnok maa synes endog dem selv for haandgribelig
uhistorisk, at, trods Islands mangehundredaarige Forbindelse med
Norge og senere Danmark, er Landets retligt bestaaende
Forfatning endnu den gamle uafhængige Fristats!
Men det her rejste Spørgsmaal maa utvivlsomt besvares
benægtende i begge Retninger. Den gamle Pagt blev ikke vedtaget
med fuldstændig fri Vilje fra Islændernes Side, og den blev ikke
vedtaget paa fuldstændig formelt lovlig Maade. Herfor yder Prof.
Bjørn Olsens Skrift — uden naturligvis direkte at have dette
til Hensigt — paa fyldestgørende Maade Beviset.
Den Skildring, Prof. Olsen giver af de indviklede historiske
Tildragelser, der førte til Islands Underkastelse under Norges
Konge, er utvivlsomt den ypperste hidtil givne og kaster ved
mange skarpsindige Gisninger nyt Lys over flere tidligere uklare
Punkter. Han viser, hvorledes Island henimod Midten af det
trettende Aarhundrede i den Grad var hærget af Anarki og
Borgerkrig, at den kloge norske Kong Haakon Haakonsson klart
skønnede, at Øen uden Sværdslag, blot ved behændig
Udnyttelse af Striden mellem de indbyrdes rivaliserende Høvdinger og
ved Anvendelse snart af Løfter snart af Trusler, kunde vindes
for Norges Krone. Ved Løfter om rige Forleninger vandt han
efterhaanden forskellige islandske Stormænd til at arbejde paa
Landets Underkastelse. Og efter at allerede de fleste Høvdinger
enkeltvis havde ladet sig bevæge til at afstaa deres
Høvdingeskaber (Godedømmer) til Kongen mod igen at faa dem i Len
af hans Haand, sendte han den i Øjeblikket mægtigste islandske
Høvding Gissur Thorvaldsen til Island som sin — altsaa den
norske Konges — Jarl over hele den Del af Øen, hvis
Gode-dømmer Kongen allerede havde faaet i sin Magt, med det
Hverv endeligt og formelt at bringe hele Øen til
Underkastelse. Gissur nøjedes imidlertid med at optræde herremæssigt
som Jarl og at uddele norske Titler og Værdigheder, men
tænkte iøvrigt mere paa at fæstne og udbrede sin egen Magt
end Kongens. Kongen maatte derfor tilsidst skikke en tro norsk
Hirdmand, Hallvard Guldsko, til Island for at drive paa Sagen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
