Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Osvald Sirén: Ghibertis første Bronzeporte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
836
Ghibertis første Bronzeporte 836
Forestilling om Arbejdets store Omfang og Vanskelighed giver
Antallet af Medhjælpere os: de var ialt 19 og blandt dem flere
bekendte Kunstnere som Donatello, Ciuffagni, Uccello o. fl.; de
fleste af dem stod i Ghibertis Værksted lige til Aar 1452 eller
m. a. O. ogsaa under Arbejderne paa den anden Port.
En Nutidslæser kan næppe undgaa at finde Kontraktens
Bestemmelser saa strenge, at de formelig synes anlagte paa at
kvæle al „kunstnerisk Frihed" og gøre Kunstneren til en
Ar-bejdstræl. De er dog næppe strengere end i flere lignende
Kontrakter fra samme Tid; som et andet Eksempel kan anføres
Vek-sellerer-Lavets Kontrakt med Ghiberti om Matthæus-Statuen til
Or San Michele. Kunstnerne stod overhovedet i Datiden i et helt
andet Forhold dl deres Arbejdsgivere end i vore Dage. Alle
Rettigheder var i Reglen paa de betalendes Side — Kunstnerne
havde kun Forpligtelser og kunde ikke gøre nogen retslig
Indsigelse gældende mod deres Herrer. „Lavet havde suveræn
Bestemmelsesret over Arbejdsmateriale, Betaling, Arbejdstid,
Arbejds-maade; ja det opkaster sig til ene kompetent Dommer i sin egen
Sag, saa at ethvert Holdepunkt berøves Kunstneren, hvis han er
kommet til at indse, at der i en eller anden Henseende er sket
ham Uret".1) Man levede m.a.O. endnu under Indtryk af
Middelalderens Forestillinger om Kunstnerens Ligestillethed med
Haandværkeren, og man var tilbøjelig til at udnytte hans Kraft
og Evne omtrent, som man senere har exploiteret
Fabriksarbejdernes Kræfter.
Forholdet vilde vel ogsaa den Gang trods Borger- og
Haand-værkerklassens større Solidaritet end nu til Dags være blevet
uudholdeligt og i høj Grad hæmmende for en sund
Kunstudvikling, hvis ikke Følelsen for Kunstens sociale Betydning havde
været saa dybt rodfæstet hos alle disse velbestaltede Borgermænd,
der baade privat og i Egenskab af Lavsmedlemmer optraadte
som Købere. Ved Fastsættelsen af Kontraktbestemmelserne gik
man i Almindelighed ud fra det Synspunkt, at Kunstværket
skulde komme den fædrene Stad til størst mulig Ære. Klager
fra Kunstnernes Side over disse Kontrakter er heller ikke
kendte. Det synes snarere, som om de strenge Fordringer har
ansporet Kunstnerne til at opbyde deres bedste Kræfter til sta-
’) Dr. Alfred Dorai; Das Aktenbuch für Ghibertis Matthäus-Statue. Italienische For-
schungen. Florenz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
