Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Osvald Sirén: Ghibertis første Bronzeporte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
840
Ghibertis første Bronzeporte 840
gelisterne og Kirkeftedrene. Rammens Profilering og
Udsmykning viser væsentlige Forskelle mellem de to Porte. Hos Andrea
er i hver Kvadrat Rammens Inderside prydet med et Tandsnit,
hvorpaa følger en Rundstav, en Hulstav og yderst en sværere
Rundstav. Da jo alle Rammerne er dobbeltsidige, dannes der
mellem de høje Rundstave Flader, som er dekorerede med smaa
pyramidale og rosenformede Knopper, medens
Skæringspunkterne udhæves — ligesom for stærkere at sammenknytte det
hele — ved Løvehoveder. Ghiberti finder Tandsnittet for stift og
haardt; han opgiver det og profilerer i Stedet Listværket noget
rigere. Ogsaa de geometriske Knopper- er ham for stive; han
fester løvrige Ranker af Vin og Vedbend mellem de svære
Rundstave og erstatter de ornamentale Løvehoveder med
livfulde Menneskehoveder, dannede dels efter antike Mønstre, dels
efter Naturen; bl.a. forekommer her hans eget Portræt Andreas
temmelig stive og tørre Rammeværk har saaledes faaet nyt Liv
hos Ghiberti ved de smidige Bladrankers vibrerende
Linievirkning. Denne forandrede Rammeeffiekt maa ikke undervurderes;
det er den, der først træffer Øjet og i væsentlig Grad
bestemmer det Kunstindtryk, vi modtager, naar vi hurtigt passerer forbi.
Man maa standse et Øjeblik for at se, hvordan Liniespillet lever
og rører sig i selve Scenerne paa en helt anden Maade end i
Andreas Relieffer. Træder man nærmere, finder man, at
Kompositionerne dels er blevne rigere paa Figurer, dels har faaet
flere Bevægelsesretninger. De enkelte Figurer er blevne
smidigere og har en selvstændigere Eksistens end hos Andrea.
For at forstaa Betydningen af denne større Bevægelighed bør
man sammenligne to figurrige Kompositioner fra de to Porte,
f. Eks. Andreas Fremstilling af Kristus, der taler til Johannes
den Døbers Disciple, og Ghibertis Skildring af Pilatus’
Haand-tvæt. I den førstnævnte Komposition ser vi en sluttet Gruppe
af flere Personer, der trænger frem til den talende; Bevægelsen
foregaar udelukkende i Relieffets Plan: ogsaa Kristusfiguren, der
vender sig helt en face udad, bevæger Armen i Reliefplanet
Figurerne staar saaledes snarest som Silhouetter mod Baggrunden;
Bevægelsesudtrykket ligger udelukkende i Konturerne.
Hos Ghiberti klæber Menneskene ikke længere ved Fladen.
De bevæger sig frit i flere forskellige Retninger: én vender sig
mod Baggrunden, en anden træder paa en næsten foruroligende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
