Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Gustav Philipsen: Venstre og Alberti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
866
Venstre og Alberti 866
ning benævnte det umiddelbare Demokrati betød til den dannede
Almenheds Forfærdelse, at Vælgerne ikke i første Række skulde stemme
paa de ansete Mænd, der bød sig frem, ansete ved videnskabelig
Udmærkelse, ved Rigdom eller social Position, men derimod navnlig
skulde lægge Vægt paa at kaare saadanne Repræsentanter, der med
størst Trofasthed vilde følge Partiets Grundsætninger, og som var det
paalideligst mulige Udtryk for Vælgernes Opfattelse.
Den nøje Gennemførelse af dette Princip gav os lige fra først af
en Rigsdag, vidt forskellig fra næsten alle andre konstitutionelle
Landes Parlamenter. Medens i de fleste fremmede Lande den ærgerrige
Politiker selv slaar ned paa Valgkredsen eller paaoktrojeres denne af
en Centralkomité i Hovedstaden, groede hos os, saa langt Venstres
Indflydelse rakte, Kandidaturen ud af selve Vælgerbefolkningen. Dene
virkede nu for det første saaledes, at Rigsdag og Rigsdagsvalg hurtig
blev noget, som føltes at vedkomme det hele Folk; den ogsaa hos os
hurtig frembrydende Reaktion mod 1848 kunde ikke naa til helt at
feje Junigrundloven til Side. Langt vigtigere var imidlertid den
Indflydelse, Princippet fik paa Rigsdagens, særlig Folketingets
Sammensætning. Vel var det aldrig Meningen, at Partiet udelukkende skulde
bestaa af Bønder, men dels frembød det i hin æstetiske Kulturperiode
kun ringe Tiltrækning for Akademikere, dels fik Landbostanden hurtig
en ikke ringe Mistillid til Mænd af denne Art, som hyppig svigtede
Partiet, efter at de med dets Stemmer havde faaet Sæde i Rigsdagen.
Tscherning drog nu, som den store politiske Tænker han var, med
ubøjelig Logik de praktiske Følgeslutninger af denne Partiets
Sammensætning. Dette var et Parti, som med inderlig Overbevisning kunde
tilstræbe demokratiske Reformer i Lovgivning og Statsstyre, dette var
et Parti paa hvilket en Regering kunde stole og hvormed der kunde
sluttes Aftaler; det fulgte med Lydighed sine Førere, fordi der inden
for det kun var saare faa selvraadige Intelligenser, men dette var ikke
et Parti, der kunde eller vilde gøre det strengt parlamentariske Krav
gældende, selv naar det naaede Flertal i Repræsentationen. Saadant
maatte være forbeholdt Fremtiden og den fremskridende politiske
Vækst i Folket. Og Udviklingen gik nu saa nogenlunde i de af
Tscherning anviste Spor.
Men Forfatningsændringen af 1866 blev en bråt Afbrydelse paa
denne Bane. Det endnu ikke fuldbyrdede landbodemokratiske
Reformprogram mødte en stærkere Modstand i den nye Grundlovs Landsting
end i Junigrundlovens; paa den anden Side var det nye Landsting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
