Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
888
Om en herskende Tro i Udviklingslæren
Lamarckismen og Darwinismen støtter sig væsentlig paa de
samme Kendsgerninger, som ganske vist tydes forskelligt
Erfaringer, der gaar imod Darwinismen (i snævrere Forstand) vil
selvfølgelig ogsaa afficere Lamarckismens tilsvarende
Bevismateriale. At Kontinuiteten m. H. t. Livstyperne bliver helt borte ved
nærmere kritisk Undersøgelse, er en stor Streg i Regningen for
begge Retninger. Darwinismen kan imidlertid redde store Dele af
Selektionslæren ved at gaa over paa Mutationskendsgerningernes
Grund, hvor vi kan lade den blive staaende uforstyrret af vore
følgende Betragtninger.
Værre er det for Lamarckismen; den kan ikke slaa sig paa
Mutationerne og frelse sig ad den Vej ved en „Tydning" af de
stødvise Typeforandringer. Thj saa at sige alt, hvad man har
set i Retning af Mutation i Naturen eller ved Dyrkningsforsøg,
er sket under Kaar, der for os ikke frembyder andre
Uensartetheder end dem, der kan antages at fremkalde sædvanlig
svingende Afvigelighed; ja Mutationer fremstaar undertiden hos Planter
som pludselige „Knopvariationer": et enkelt Skud eller blot Dele
af et saadant afviger iøjnefaldende fra de andre, tilsvarende Skud
eller Dele; og hvis disse ændrede Skud sætter Frø, fremspirer
heraf Planter, der helt og fuldt bærer Præg af den ny
fremtraadte Type. Sligt kan ikke kaldes en særlig omprægende
Indflydelse af Kaarene — der jo dog var saa temmelig ens for hele
Planten og dens Søskende paa det paagældende Voksested. Og
tilmed er det for Mutationernes Vedkommende ofte galt fat med
Hensigtsmæssigheden, der just for Lamarckismen spiller saa stor
en Rolle: Mutationernes Resultater, „Mutanterne", er oftest, dog
ikke altid, mere følsomme for de givne Kaars Ugunst end
Op-havsformerne!
Lamarckisme og Mutationer passer da forbistret daarligt
sammen, selv om Mutationer naturligvis maa have deres Aarsag i
Forhold vedrørende de ydre Kaar. Lamarckismen maa søge
andre Kendsgerninger at støtte sig paa. Dens Tilhængere vil nu
med Rette kunne sige, at selv om den svingende Afvigeligheds
Udslag ikke er arvelige, kunde det jo være muligt, at Virkningen
af en gennem flere Slægtled gennemført, bestemt rettet
Paavirkning af Kaarene kunde blive arvelig („at Vanen kunde blive en
anden Natur", som Professor Warming siger). For Planternes
Vedkommende kunde f. Eks. Livet under vedvarende, væsentligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
