Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
894
Om en herskende Tro i Udviklingslæren
aftagende Temperatur bliver trægt og afkøles, idet Aandedrættet
nedstemmes, medens et varmblodet Dyr (en Rotte, en Krage)
aander stærkere i Kulde og saaledes producerer mere Varme,
saa at Dyret bl. a. derved holder Legemstemperaturen uforandret
— hvilket af disse Dyr er da egentlig mest „i Harmoni" med
Kaarene? Eller er maaske det vintersovende Murmeldyr, der ved
strengere Kulde atter vaagner, saa det ikke roligt ligger og
fryser ihjel, ikke allermest i „Harmoni"?
Her kan vi kun sige, at alle Organismer, hver paa deres
Vis, passer til Livet under Kaarene, hvor de hører hjemme; alle
kæmper de bevidst eller ubevidst for Livet og holder ud mod
Kaarenes periodiske Ugunst, indtil deres Liv — som alle Liv —
til sidst ender.
Individerne regulerer deres Færd mere eller mindre
fuldkomment kontra Kaarenes Ugunst og udnytter de Elementer i
Kaarene, som kræves til Livets Opretholdelse. For saa vidt er
Livet „i Harmoni" med Kaarene. Men alle de ofte underfulde
Regulationer under Livsvirksomheden, som Dyre- og
Plantefysiologien studerer, og ligeledes det forskellige Præg, som
Organismerne kan antage under forskellige Kaar, er jo blot Udtryk
for, hvad der ligger i Racen. Ligesom f. Eks. Damp, Vand og
Is er kaarbestemte Former af selv samme kemiske Ting
(„Vandet", HsO), saaledes vil ogsaa Individer af selv samme
Livs-type, med selv samme „Anlæg", være forskelligt prægede under
forskellige Udviklings- og Livs-Kaar. Individerne er bøjelige,
siger man.
Denne faktiske Bøjelighed under Reguleringerne, denne
Individernes „selvregulerende Tilpasning" er det, man atter og
atter ser forvekslet med en tænkt Bøjelighed i de til Grund
for Racekaraktererne liggende livstypiske „Anlæg". Denne
Forveksling synes ikke at kunne udryddes helt: Det at Individerne
tilpasser sig, tydes atter og atter som et Indicium for, at Kaarene
lidt efter lidt kan ompræge Racens „Anlæg". Men de
sædvanlige, lokalt meget forskellige, dog ikke-ekstreme Livskaar, som
Lamarckismen væsentlig maa holde sig til, har endnu ingen Sinde
vist sig i Stand til at fremkalde arvelig Omprægning i Retning
af fast Tilpassethed („Efharmoni") til Kaarene. Mange
Dyrkningsforsøg, f. Eks. i Højalperne, er anstillede for at faa Planter
omprægede arveligt „efharmonisk", men alt var hidtil forgæves.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
