Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
899 Om en herskende Tro i Udviklingslæren
danner Varme, naar det afkøles og det „danner Kulde", naar
det opvarmes. Det „dør" naar enten al Is smelter eller alt
Vand fryser, og saa er den dynamiske Ligevægt med det samme
borte. Naturligvis er dette intet Billede af, kun en bleg og
ufuldkommen Analogi med dynamiske Ligevægts-Tilstande i en
Organisme, ganske som naar man har paralleliseret de
„hensigtsmæssige" Krystal-Regenerationer i mættede Opløsninger med de
langt mere komplicerede Regenerationer hos Dyr og Planter.
Men sligt kan dog bruges til Illustration af den Opfattelse, at en
Hensigtsmæssighed, en selvopholdende Reaktion over for ydre
Indgreb ikke i og for sig forudsætter særlige psykiske
Virksomheder, saaledes som visse blot spekulerende Ultra-Lamarckianere
(Pauly, Francé o. a.) saa ivrigt paastaar. Eller skulde f. Eks.
Isvand have sjælelige Rørelser? Hvem ved for Resten hvor i
Naturen psykisk Virksomhed begynder eller ender.
Nye Livstypers Fremkomst — hvorledes de saa for Resten
opstaar — betyder oftest ogsaa nye Kombinationer af
Egenskaber og Virksomheder hos Organismerne. Højere Organisation,
mere og mere komplicerede Selvopholdelses-Reaktioner træder
frem. For saa vidt vil ogsaa Hensigtsmæssigheden i Tidernes
Løb øges, give sig „højere" Udslag — men mon nu vi selv,
Skabningens Krone, i Grunden er mere hensigtsmæssigt
reagerende end den laveste Plankton-Organisme, der svæver i Havet?
Kaster vi sluttelig Blikket tilbage, saa finder vi, at den
egentlige „kontinuerlige" Darwinisme ikke har kunnet hævde sig som
rigtig, og at Lamarckismen med al sin, man kunde sige religiøse,
Skønhed er en svævende og i Grunden ret usandsynlig Lære.
Mutationslæren, Læren om stødvis Typeforandriug, omfatter vel
nok de vigtigste nu foreliggende Momenter til en biologisk
Udviklingsteori, i hvilken ogsaa Selektionen faar sin beskedne Plads
(nærmest som „Udsmider"); men denne Lære mangler endnu
meget baade i Indhold og Udformning.
Selve dette, at ingen mere kan tvivle om en naturlig
Udviklingsgang, er et stort Resultat, og hvad Biologien i øvrigt har
ydet i de sidste 50 Aar — og det er uhyre meget — er
fortrinsvis ydet under Udviklingstankens Fane. Allerede derfor vil
Darwins Navn altid lyse som et af de største i Biologiens
Historie, ganske bortset fra den Række glimrende Undersøgelser
af mere speciel Natur, hvormed han bl. a. reformerede hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
