Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Nicolai Blædel: Jesuskultus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
910
Jesuskultus
om det har nogen Betydning for Mennesker i det praktiske Liv.
Et Medikament, som ingen tør stole paa, har, selv om alle
anbefaler det, ingen Betydning1).
Den Idé, som Jesustilbederne lægger størst Vægt paa, viser
sig altsaa for det første ganske uskikket til umiddelbart at
overføres i moderne Kulturforhold. Men for det andet viser den sig
uden Rod i Nutidsliv. Og naar Arnold Meyer forsvarer
Opgivelsen af Jesu Guddommelighed med, at den „ikke er en
Anmasselse, men det sunde Resultat af den nyere
Aandsudvik-ling og Verdensanskuelse," hvortil han mener Udviklingstanken
hører, saa er det et Spørgsmaal, om Anerkendelsen heraf som
Konsekvens maa medføre ikke blot Opgivelsen af Forsynstroen,
men af alle Kristendommens Grunddogmer. Vi turde maaske
være kommet til det Punkt, da de jødiske Ideer har mistet
deres Tilpasningsevne, da Tidens Kultur er dem saa kontrær,
at Tillempningen er umulig.
Det gøres undertiden fra liberal Side gældende, at da Jesus
ikke selv vilde anses for Gud, kan sand Kristendom ikke bestaa
i at hylde ham som Gud. Dette kunde synes bestikkende, men
er overfladisk. Det er utvivlsomt rigtigt, at Jesus ikke vilde anses
for Gud. Men deraf følger intet angaaende den kristelige
Betragtning. Man gaar ud fra den uhistoriske Betragtning, at det
var Jesus, der stiftede Kristendommen. At dette er urigtigt, har
den nyere Forskning til fulde godtgjort. Jesus var Jøde, en
rettroende Jøde, der ikke tænkte paa at danne en ny Religion. Den
ny Religion stiftedes efter hans Død — selve Jesu Død er dens
Udgangspunkt. Troen paa Jesus som Guds Søn og Dødens
Besejrer — det er den Tro, der har overvundet Verden, og det
er den, der skal kæmpes om. Den før-evangeliske „Kristendom"
’) Paa et kirkeligt Vennemøde diskuteredes det sociale Spørgsmaal. Kirken, sagde
en Præst, burde træde aktivt op. En Arbejder med Kone og 6 Bøm og 14 Kr. om Ugen
— det var umuligt. Hertil svarede efter Referaterne Pastor A.: Vi Kristne tror den D«g
i Dag paa Undere, og vi tror derfor ogsaa paa, at Vorherre kan lægge sin Velsignelse i
de 14 Kr. om Ugen, saa at de kan blive til Lykke. Hvortil det blev bemærket, at det var
uheldigt at henvise til Mirakler, hvor Talen var om simpel Menneskeret. Pastor A talte
her i nøje Konsekvens med religiøse Udgangspunkter. Naar vi studser eller forarges, er
det netop et Bevis paa, hvor sjældent et gennemført religiøst Synspunkt anlægges. — For
nogen Tid siden fortalte Aviserne om en Dame, der havde henvendt sig til et
Assuranceselskabs Direktør for at lade sine Ejendele assurere. Hun havde hidtil ikke gjort det, da
hun mente, at det var Udtryk for Mistillid til Gud. Men da nu Gud lod Brandstifteren
gaa frit om, mente hun, det var tilladeligt. Her var altsaa en Pyroman nok til at bringe
en Forsynstro, hvis Styrke dog synes sjælden i Israel, til at vakle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
