Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Aage Meyer Benedictsen: Paa bulgarske Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
932
Paa bulgarske Veje
din Moder — som de hilstes med af deres nære i Landsbyerne,
naar de fredløst maatte skjule sig for de grusomme Herrer.
Hvidkalkede og stilløse, tomme for Historie eller Kunst er
Serbiens Byer. Murmestre, der bygger for Storbønder, har opført
dem. Det er blot Huse at bo i, låve og billige. Den
ydmyge Stilling, som Østens kristne Kirke synker ned til, naar
Fyrstemagten ikke støtter den, gør, at de kunstfulde skønne
Tempel- og Klosterbygninger, der halvt i Ruiner endnu smykker
Gammelserbien, ingen Efterligninger har fundet i nyere Tider.
Broderfolket i Bulgarien er i al sin Lighed, ja sin
umærkelige Overgliden i det serbiske Folk, et saare forskelligt Samfund.
To Menneskealdere skulde hengaa fra det serbiske Folks
Genopstaaen, inden den bulgarske Folkeaand fik sit frie
Straale-punkt. Bulgarerne boede nærmere ved Storherrens Trone, deres
Omraade var af levende Betydning for tyrkisk Magt, hvis hele
Politik bundede i Strategi, derfor maatte og skulde dette Land
holdes. Donaulinjen var Tyrkehærenes faste Sted under
Tilbagevigen, Forsvarets første Linje, thi i Rumænien gav man sig
aldrig af med at befæste. Det var Tyrkiets Glacis. I
Balkanpasserne laa Hovedstadens sidste Dækning, naar Fjenden havde
sprængt Donauhæren. Derfor byggedes Fæstninger i Landet,
Soldaterbyer opstod — talrige tyrkiske og tatariske Kolonister
bo-fæstedes, i Bjergpasserne og langs Hovedvejene blev Befolkningen
med Tvang islamiseret eller jaget op i Hyrdesæterne.
De rigeste Egne blev givne som Len til muhammedanske
Herrer, Tjiftilikdarer.
Den hele Overklasse svigtede sin Nation, den blev tyrkisk,
og det blev Kulturindflydelsen langt ned i de bulgarske Folkelag.
Fra Købmændene, Bulgariens højeste nationale Stand i
Tyrketiden og ned til Landsbyens Smaabønder, var tyrkisk Skik
Fore-dømme for Stræberne. Altfor afmægtige til at eje noget aandeligt
Liv selv maatte de kuede smaa søge til byzantinsk Kristendom
for at vejledes. Græske Præster og græsk Sprog i aandsforladt
Ynk blev Kilden til Oplysning og sædelige Begreber.
Ude fra, af en Lillerussers Mund, Venelins, maatte bulgarske
Mennesker lære, at de ejede en egen Nation, var et Folk. Det
var ham, der med sin Ildhu for alt slavisk Væsen fik en
bulgarsk Odessaer-Købmand, Aprilof, til at grunde den første
bulgarske Skole og af dens Udsæd voksede det nationale Sind. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
