Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Aage Meyer Benedictsen: Paa bulgarske Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
934
Paa bulgarske Veje
Folk, der har drevet det til en smuk og opfindsom Husflid,
trykkede og pinte af Tyrkerne i deres Agerbrug kunde Lederne
haabe paa et sundt Samfund. Men netop denne Lighed, der
stillede alle frit i Kampen for Magten, har virket ilde paa
Ungdommens Stræben; medens det serbiske Ideal blev den rige, fine
Bondes Magt og en vis Kulde vistes det politiske Liv, vildledtes
den bulgarske Ungdom af Embedsjægeri — af Trang til at blive
Folkefører, af en Tro paa, at al Velfærd kunde frembringes ad
politisk Vej. Fristen til at komme op var stor; naar man maalte
sin egen Person med de ledendes, syntes Mulighederne stærke.
Ingen Klassefordomme, ingen „Adel" af nogen Art spærrede
Vejen. Der gik Uro i de smaa Landbrugeres Sønner. Forældres
Forfængelighed og de unges Misundelse mod heldige
Kammerater har hidset til demagogisk Kapløb i et Barneland, hvor 8
Aar saa 11 Ministerier med deres skiftende Yndlinge flokkes om
Magten. — En dygtig ung Bulgarer, der en Tid lang studerede
Landbrug i Danmark og nu er i en ledende Stilling i sit
Hjemland, fortalte om en morsom Hævn, han tog over sine Landsmænd.
Indbudt til et Landmandsmøde som Taler, besluttede han at
skildre Kunstgødningens Anvendelse. Han vandrede en tung Vej
over Bjærgene, saa haard, at han var ved at opgive Færden,
men han naaede Mødet, og Tiden for hans Foredrag kom, men
næppe havde han begyndt at behandle sit Emne, før Flokken
raabte: „Fortæl os, hvordan vi skal blive af med vor Regering,
det kan hjælpe, ikke Kridt paa Marken! Tal om Ministeriet eller
ti stille!" — Han tav og vandrede med forbitret Sind tilbage.
Men dér satte han sig hen og oversatte Holbergs Jeppe paa
Bjærget" og Arbejdet tilegnede han — Landmandsmødet!
Den rige Berøring med Omverdenen under de stærke Rystelser
kaldte Digtere som Botjef og Vazof frem. — Frigørelsen fødte
Kunstdigtning, ikke Folkesang. — Selv om der er en vis Sandhed
i, at Rusland med den Frihed, Bulgarien fik, haabede paa at
forvirre den umodne Stats Liv, skete dog ikke det, der blev sagt
af en af Forfatningens Fædre, Golovin: Den frie Forfatning skal
virke paa Bulgarien som en Cocotte, hun er skøn og dragende,
men hun ødelægger og opløser. — Der kom Gift ind med
Friheden, men det bulgarske Folk er kærnesundt nok til at lade
sig hidse uden at sprænges.
Hvilken Forskel paa det Syn, der møder den rejsende, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
