Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - N. H. Bache: Nogle smaa Samfundsbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
944
Nogle smaa Samfundsbetragtninger 944
men det er naturligvis kun ondskabsfuld Sladder — en af disse fine
Mænd, som man faar en kriblende Lyst dl at slaa paa Skulderen og
venlig, men indtrængende sige til: „Lad os nu lade være at skabe
os." Han, denne Frihedens Forkæmper, styrer Foreningen med
enevældig Haand og styrer den elendig, hvad der blandt Medlemmerne
underhaanden hersker den skønneste Enighed om. Et af disse, en
ung Mand, der tillader sig den ungdommelige Luksus at „have
Idealer", betragter det som en ganske naturlig Konsekvens af denne
Enighed, at saa maa man have en ny Bestyrelse eller dog et andet
Styrelsessæt, stiller derfor et dertil sigtende Forslag og begrunder dette
i fuldkommen saglige, urbane Udtryk overensstemmende med den
Mand og Mand imellem gaaende Kritik. Den fine Mand rejser sig
straks og erklærer harmdirrende Forslaget for ganske uacceptabelt
— hvis det vedtages, gaar Bestyrelsen straks sin Vej — idet han
perfidt og mod egen bedre Overbevisning underlægger Forslagsstillerens
Optræden saare låve Motiver. Den unge Mand er naturligvis noget
benovet over denne Salve, han har i sit Hjertes Troskyldighed ikke
tænkt sig, at man kunde tillade sig sligt, men venter nu Undsætning
fra de mange Medlemmer, der er enige med ham. Ja, der rejser sig
ogsaa en ældre, og hvad siger han? Han siger, at det dog vilde være
at slaa sig selv paa Munden, om Forsamlingen, der for kort Tid siden
med Akklamation har genvalgt den gamle prøvede Bestyrelse, uagtet
denne helst ønskede at trække sig tilbage, nu gik hen og gav den et
saadant Mistillidsvotum. „For vor egen Værdigheds Skyld kan vi
ligefrem ikke være det bekendt, og jeg ønsker i hvert Fald ikke at
forblive Medlem af denne Forening, hvis sligt skal kunne lade sig opføre’.
Og et yngre Medlem rejser sig dernasst og bemærker i velvalgte,
logrende Vendinger, at om man end ikke tør miskende den gode Hensigt,
der ligger bag Forslaget, saa maa han dog give den sidste ærede Taler
fuldkommen Ret i, at saavel Forslaget selv som den givne Motivering
maa betragtes som ganske malplacerede osv. Der stemmes derefter
ved Haandsoprækning; Forslaget falder med Glans — mod een Stemme.
Den ene Stemmes Indehaver føler Resten af Aftenen saadant et
underlig tomt Rum om sig. Kommer han saa den næste Dag til et af
Medlemmerne og siger: „Jo, det var rigtig nok en nydelig Komedie",
svares der: „Ja, kære Ven, du ved, at jeg er ganske enig med dig,
men du kan dog ikke forlange, at jeg ligefrem skal risikere noget i
den Anledning. Man har jo Kone og Børn at forsørge, og hvad Fan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
