Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - * * *: Mene Mene —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mene mene —
967
blik troede paa den Nationalfølelse, der vilde højne og bygge og
hygge og trygge Landet med en Kultur, der skulde blive lige saa
forfinet speciel som det første Klasses Smør, der smeltede i
delikate Smagsnuancer paa engelske Ganer. En saadan
Sentimentalitet var maaske god nok for nogle tusinder, der tilmed maatte
mangle Fornemmelsen af den skrøbelige materielle Grundvold,
der bar enhver Kultur. Men de to Millioner fem hundrede og
halvfemsindstyve tusinde maatte leve nationalt paa en klar og simpel
Fornemmelse af at være knyttet med sine Følelser og sit
Udkomme til en Plet Jord, som man vilde holde fremmede fra, om
det saa kostede ens Liv. Anskuelig maatte Nationalfølelse være,
som en spærret Dør og et godt Vaaben, i denne Virkelighedens
Verden. Den maatte kunne fattes af alle og forlange det, som var
muligt af alle og det største for alle, Indsatsen af Livet. Den
maatte være Demokrat som Døden og ikke lærd som en filosofisk
Doktor. Ellers havde den ingen Livsværdi for de mange.
Paa Skrivebordet foran Juristen og den gode Borger laa
Kom-missionsbetænkninger og Skrifter angaaende den Sag, som kunde
have været den mest samlende i Landet og var blevet en af de
mest splittende.
Han slog op og læste igen det Partis Betænkning, som kaldte
sig Fremtidens og de smaas i Samfundet.
Den var klar som Dagen.
Udad til skulde alle Vaaben nedlægges; indad til skulde
Ungdommen øves i Vaabenbrug.
Han havde selv ved Betænkningen lagt et Udklip af det
socialdemokratiske Hovedblad, hvor det i en Spidsartikel hed: Der
gives kun to Nationer, de fattige og de rige, som gensidigt
bekæmper hinanden.
Det var altsaa Fremtidens Nationalitetsbegreb.
Og den i Vaabenbrug indøvede Ungdom, der sikkert ogsaa
vilde hævde sig en nem Adgang til de Vaaben, den forstod at
bruge, kunde støtte sine Teorier, ikke blot ved det skrevne og
levende Ord, ikke blot ved Brugen af den mest udstrakte
Valgret, men ogsaa ved at anvende disse ellers saa fordømte
Mordredskaber. Krig indenfor den enkelte Nation var ikke den
gammeldags forkastelige Krig imellem fredsommelige Nationer. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
