Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Karl Madsen: Lorenz Frølich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meget fejret var Lorenz Frølich bleven paa sine gamle Dage.
Og da han ikke var forvænt med Hyldest, tog han mod den med
Tak. Den varme Strøm af Sympati, der fra mange Sider steg imod
ham paa hans Livsaften, gav Bod for den bittert isnende Kulde,
han gennem sin Udlændigheds mange Aar havde mødt hos de
toneangivende Kredse i Danmark.
Han følte, at den Hyldest, der blev ham ydet, var ærlig ment.
Den udtrykte oprigtig Ærbødighed og hjertelig Hengivenhed for
en Kunstner, der ikke var ældet, som Folk plejer at ældes her til
Lands. Om end mærket med nogle legemlige Skrøbeligheder af den
Magt, der tvang den stærke Thor i Knæ, havde denne fine og ægte
Kunstnertype endog i det rent ydre bevaret noget paafaldende
ungdommeligt. Og i det indre var Oldingen endnu Yngling. Han havde
ikke alle sine Tanker og Glæder i de svundne Dage. Uden Suk og
Graad saa han Tiderne skifte og nye Slægter søge sig nye Veje.
Han værdsatte Nutiden og troede paa Fremtiden. Med sit unge
Sinds Naivitet, sin uforbederlige Optimisme, opgav han end ikke
Haabet om Udviklingsmuligheder for sin egen Kunst.
Hvilken Modsætning til Flertallet af Kunstnerne i den ældre
Slægt! Det er trist at tænke paa den Bonerthed, som det selv
hos udmærkede Kunstnere og elskværdige Menesker var
almindeligt at møde. Men Frølich havde jo ogsaa levet uden for den
Ring, i hvilken den danske Kunsts Begrænsning og Mangler
beundredes som Styrke og Fortrin. Han var Europæer, huskendt i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
