Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Karl Madsen: Lorenz Frølich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lorenz Frolich
1019
De paabegyndtes i Paris 1852, i en lykkelig Tid, da Frølich
selv havde Følelsen af at være ved at rejse sig og næsten
genfødes som Kunstner. Baade i Tyskland og i Italien havde hans
Tanker ofte søgt Heltesagnene fra Danmarks Oldtid, hans
Kærlighed til dem var ikke bleven kølnet. Ingen Opgave kunde være
ham mere velkommen end den, der her blev ham stillet.
De første 14 Illustrationer, tegnede i Paris, blev gengivne i
Træsnit (af Aagaard, Henneberg, Sødergren og Rahl). Trods
Træskærernes Dygtighed og Flid blev Originaltegningernes
Karakter naturligvis ofte væsentligt forringet og forvansket. Hvilken
himmelvid Forskel mellem Træsnittet af „Arngrims Sønner" og
Gengivelsen efter Originalen i „Bogvennen for 1898—99"!
Derfor blev de følgende 16 Illustrationer af Frølich selv 1853 i
København gengivne i Kemitypi, en noget vanskelig — af Krohn i
det nævnte Hæfte af „Bogvennen" S. 20 forklaret —
Fremgangsmaade, som Frølich var særlig dygtig til at benytte. Men hvad der
i én Henseende blev vundet, gik rigtignok tabt i en anden.
Kemi-typiraderingerne gengiver Frølichs egen Streg, men maa give
Afkald paa væsentlige Virkemidler. I Efterskriften til „Danske
Heltesagn", som giver Optryk af hele Illustrationsrækken,
beretter Axel Olrik, at Bayeux-Tapetet, som da var kommen til
Paris, havde givet Frølich Idéen til de ypperlige Smaafriser og
Indramninger med Ledemotiver eller Bimotiver for de fremstillede
Emner. Disse Indramninger, der er et af de skønneste
Vidnesbyrd om Frølichs Evner for det rent dekorative, blev kun
sparsomt anvendte i Kemitypierne, fordi de ikke her kunde faa den
kraftige sorte Bund, som betinger deres Effekt. (Man tænke sig
den borte fra Billedet af „Hagbart og Signe"!) Har maaske disse
— Nutidens Illustratorer ganske ukendte — Vanskeligheder
bidraget til, at Værket ikke blev endnu rigere illustreret fra
Frølichs Haand?
Tegningerne til Fabricius er Frølichs andet store Guldfund. I
alle Maader anseligere og betydningsfuldere end det første. Det
store Heltedrapa fra det fjerne, alvorstunge Hedenold toner med
mægtigere Klang end den lille Vise med den blide
Middelalderromantik. De skønneste Blade fra „De tvende Kirketaame"
havde samme lyse Grundstemning. En langt større Række af skønne
Blade behandlede her meget uligeartede Motiver, skildrede med
lige Stemningsfylde Hagbart og Signes Kærlighedstragedie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
