Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Lauritz Larsen: Josefa. En Historie fra Polakhuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSEFA
en historie fra polakhuset
Inde fra Hyldehækken kom der en sælsom Lyd. Hver Gang
Vinden tav, saa kom den. Ikke som nogen Susen og heller ikke
som nogen Klynken. Men snarere som den hulkende Lyd langt
borte fra en Pumpes Slag.
Udenfor laa Markerne, saa langt man kunde se. Solen var
gaaet ned. Stærk og klar hvælvede Himlen sig, — nede ved
Horisonten blaanende rød som anløbet Blik.
Og saa kom den igen, den samme Lyd, klukkende —
ligesom de enlige Kluk i Mosedammene, naar Skumringen er
begyndt.
Der kom en Rytter ridende forbi, hen ad Landevejen. Han
hørte intet. Han red bare videre. Et Øjeblik efter var han
forsvunden bag Hegnet. Hestens Hovslag skrattede langt nede
mellem Bakkerne.
Lidt efter var der to af Herregaardskarlene, der kom, med
deres Piber i Munden. De standsede og lyttede ... Det er ikke
andet end Josefa, sagde de. Og saa gik de videre igen.
Men da de var komne et Stykke hen paa Vejen, vendte de sig
om og raabte vrængende, begge to:
— Josefa! Josefa!
En lille spæd Kvinde traadte ud fra Hækken. Hun vendte
sig og saa sky hen paa dem. Saa dukkede hun Hovedet og listede
bort langs Hegnet ...
Josefa var ikke mere end 17 Aar.
Hun var kommen herop sammen med de andre Polakpiger, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
