Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De ved Forandring af faste Legemers Rumfang fremtrædende Varmephænomener i deres Forhold til det udrettede Arbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar den spændte Traad derimod sammentrækker sig til
sit oprindelige Rumfang, uden at udrette noget ydre
mechanisk Arbeide, stiger dens Varmegrad i en stærkere Grad end i
det foregaaende Tilfælde. Forskjellen i Varmeudvikling er
proportional med det ydre mechaniske Arbeide, som Metaltraaden
i det andet Tilfælde udrettede under Sammentrækningen.
Af disse Resultater følger da, at, naar et Metal udvider eller
sammentrækker sig fra et Rumfang til et andet, vil den derved
fremtrædende Forandring i Varmegraden ikke udelukkende være
afhængig af disse Rumfang, men tillige i væsentlig Grad af
Maaden, paa hvilken denne Rumforandring er tilveiebragt. —
Det anvendte Apparat er omtrent følgende. En Metaltraad,
som er udspændt langs en lodret Bjælke, er i den øverste Ende
befæstet til Bjælken, medens den anden Ende er anbragt i en
eenarmet Vægtstang. Ved at skyde en Vægt langs Vægtstangens
Arm kan Traadens Spænding forandres, og den fremtrædende
Forlængelse af Metaltraaden kan maales ved en Speilaflæsning paa
Vægtstangen. De i Metaltraaden fremtrædende
Varmeforandringer maales ved et lille thermoelektrisk Pladepar, bestaaende
af to cylindrisk afslebne Krystaller af Vismuth og Antimon, der i
passende Indfatning ere anbragte ved Siden af Metaltraaden.
Den dannede elektriske Strøms Styrke maales ved et følsomt
Galvanometer med Speilaflæsning. Størrelsen af Naalens
Udslag er proportional med den thermoelektriske Strøms Styrke
og altsaa med Forandringen i Metaltraadens Varmegrad.
Maaden at experimentere paa er nu følgende. Naar
Metaltraaden er anbragt i Apparatet og Skydevægten befinder
sig over Vægtstangens Axe, er Metaltraadens Spænding Nul.
Skydevægten føres nu ved Hjælp af en Snor i horizontal
Retning langs Vægtstangens Arm, hvorved Metaltraaden spændes
og dens Varmegrad synker. Galvanometret gjør et Udslag i
Forhold til den stedfindende Afkjølning. Men da Metaltraaden
ved Spændingen tiltager i Længde, synker altsaa den
spændende Vægt et lille Stykke. Traadens Forlængelse ledsages
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>