- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
60

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstig Fremstilling af Staurolith, Zirkon, Jernglands, Tinsteen o. s. v., af Sainte-Claire Deville - Blandinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jernilte i dette Tilfælde fuldstændigt omdannet til Jernglands
i smukke rhomboedriske Krystaller, hvis Vinkler og hele Ydre
ere aldeles lig Jernglandsens fra Øen Elba. Ved en lavere
Varmegrad end Sølvets Smeltepunkt dannes sexsidede Tavler.
Af disse Forhold er det da klart, at man ikke, som hidtil
antaget, behøver at forudsætte Tilstedeværelse af Vanddampe
ved de Virkninger, ved hvilke den naturlige Jernglands dannes.

Et lignende Forhold finder Sted med flere Ilter, saasom
Tinsyre, Titansyre, Mangandobbeltilte og Magnesia, der,
opvarmede i en Strøm af tør Chlorbrinteluft, overføres fra den
amorphe Tilstand til den krystallinske, uden at de forflygtiges
eller overhovedet forandre deres Plads i Røret, og uden at
Chlorbrinten i ringeste Maade bindes. Den mineraliserende
Virkning, som Chlorbrinten udøver, nærmer sig altsaa meget
til de saakaldte katalytiske Virkninger, hvis Natur er
saagodtsom ukjendt.                J. T.

Blandinger.

Ventilation af Theatre. Der har i Paris været nedsat en
Commission, med Dumas som Præsident, med det Hverv,
at afgive Betænkning over den meest hensigtsmæssige Maade,
paa hvilken Theatre kunne opvarmes og ventileres. Beretningen
over denne Commissions Forsøg og Resultater findes i Compt.
rend. LIII. p. 366 og indeholder som Hovedresultat Følgende.
Opvarmningen skal skee ved varm Luft, og Ventilationen skal
give mindst 1000 Cubikfod frisk Luft i Timen for hver
Tilskuer. Maaden, paa hvilken Ventilationen
hensigtsmæssigst kan tilveiebringes, er efter Commissionens Mening,
følgende. Den fordærvede Luft suges ud igjennem Aabninger i
Logernes Baggrund, imedens den friske Luft strømmer ind
imellem Logernes Gulv og et andet, som er anbragt under
Logerne i 4—5 Tommers Afstand fra det egentlige Gulv. Den
friske Luft kommer saaledes ind ved Logens forreste og øverste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:13:33 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free