Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blanding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man bestemte sig da til at anstille en Prøveboring med
mindre Diameter i Bunden af Brønden og fandt derved det
vandførende Lag i en Dybde af 577m. Der blev da bestemt
at nedsænke et nyt Rør med en Diameter af 0m,7 og en
Længde af 52m, og som i nederste Fjerdedeel var
gjennembrudt for at give Adgang for Vandet. Røret veiede 30000
Kilogram. Efterat forskjellige Vanskeligheder vare overvundne,
lykkedes det at bringe dette store Rør ned i Brønden, og nu
gik Boringen atter regelmæssigt for sig.
Den 24de September 1861 var man efter 6 Aars Arbeide
naaet til en Dybde af 586,m5 og da begyndte Vandet at stige
stærkt. Vandstrømmen tiltog i Styrke og naaede først 36
Timer efter sit Maximum, nemlig 25000 Cubikmeter i 24
Timer (omtrent 190000 Tønder). Vandmængden aftog dernæst
efterhaanden til 20000 Cubikmeter, tildeels fordi man maatte
forhøie Brøndens Niveau lm,5.
Brønden i Grenelle, som faaer sit Vand fra det samme
vandførende Lag, begyndte efter 30 Timers Forløb at give en
ringere Vandmængde, der fra 900 Cubikmeter efterhaanden
aftog til 777.
Brønden i Passy er for Tiden Jordens største artesiske
Brønd. Omkostningerne ved dens Boring have paa Grund af
de gjentagne Uheld betydeligt overskredet det oprindelige
Overslag og beløbe sig til omtrent en Million Francs. For
denne Priis har Byen Paris faaet en Brønd, hvis Vandmængde
er tilstrækkelig til at forsyne en Trediedeel af dens
Indvaanere med godt Vand, forudsat at det lykkes at overvinde
en Vanskelighed, som endnu staaer tilbage, nemlig den, at
faae Vandet, hvis Varmegrad er 28°, tilstrækkeligt afkjølet
til at kunne anvendes som Drikkevand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>