Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den thermochemiske Theori. III, af Julius Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varmeudviklingen 10600c, og ved Neutralisation af 1 Æqv. stærkt
fortyndet Svovlsyre med ligeledes fortyndet Kaliopløsning 1900c.
Alle de Tilfælde af directe Foreninger imellem to eller
flere Stoffer, som hidtil have været undersøgte, vise, at
Foreningen ledsages af en Varmeudvikting, og i intet Tilfælde
fremtræder nogen Varmeabsorption, hvilket stemmer fuldkomment
med den opstillede Grundsætning, nemlig at Varmeudviklingen
er et Maal for Affiniteten. Er hiin negativ (Varmeabsorption)
da er denne det ligeledes; men Stoffers negative Affinitet
viser sig ikke ved nogen Tilbøielighed til Forening, men netop
som en Modstand mod Stoffernes Forening.
For at bringe Stoffer, hvis Affinitet er negativ, til at
indgaae en Forbindelse, fordres der altsaa en Kraft til at
overvinde den Modstand, som de sætte imod Foreningen. At
tilveiebringe Forbindelsen er i dette Tilfælde altsaa et Arbeide,
som skal udrettes, medens der i de foregaaende Tilfælde
netop frigjøres en Arbeidsmængde, som fremtræder i den
specielle Form af Varmeudvikling. Men et Arbeide kan ikke
udrettes, uden at der forbruges en tilsvarende Arbeidsmængde.
Nu kunde man vel tænke sig, at ligesom ved Dannelsen af
en Forbindelse, hvis Bestanddele have en stærk indbyrdes
Affinitet, den frigjorte Arbeidsmængde fremtræder som ydre Varme,
at da omvendt en udenfra tilført Varmemængde maatte kunne
udrette et chemisk Arbeide, altsaa hæve Forbindelsen imellem
Bestanddele, som have stærk Affinitet, eller tilveiebringe
Forening af Stoffer, hvis Affinitet er negativ. Dette finder
imidlertid ikke Sted under almindelige Forhold. Noget Lignende
finder Sted ved nogle physiske Virkninger; Tiltrækning kan
frembringe Bevægelse og altsaa meddele Legemet en
Bevægelsesmængde; denne kan, naar Legemet taber sin Bevægelse, f. Ex.
ved det uelastiske Sammenstød med et andet Legeme,
omdannes til fri Varme, men den saaledes frigjorte Varme kan
ikke directe omdannes til Bevægelse; dertil udfordres i Reglen
et Mellemled.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
