- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
133

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Anvendelse af Træ til Papir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligger i Sagens Natur, at en saa stærkt stigende Production
maa have bevirket en betydelig Forhøielse af Prisen paa
Raastoffet, Kludene, som kun findes i begrændset Mængde, og
man har derfor allerede i en lang Række af Aar deels søgt
at finde et Stof, som kunde træde istedetfor Kludene, deels
at indblande i Papirmassen forskjellige mineralske Stoffer, der
kunne give Papiret Vægt og Tykkelse uden væsenligt at
forhøie dets Priis eller formindske dets Styrke. Det sidste har
man søgt at opnaae ved Tilsætning af Kaolin, Gibs,
Tungspath, Talk, Kridt og deslige Stoffer, hvis store Mængde i
de fleste Papirsorter er let kjendelig ved den meget betydelige
Askemængde, de give ved Forbrænding. At finde et Middel,
som enten fuldstændigt eller tildeels kunde erstatte Kludene,
har derimod frembudt større Vanskelighed. De fleste af de
Stoffer, som have været forsøgte eller benyttede en kort Tid,
have viist sig uhensigtsmæssige, deels paa Grund af deres
høie Priis og Vanskeligheden ved deres Tilveiebringelse, deels
som en Følge af Beskaffenheden af det deraf vundne Papir.
Seer man bort fra alle de mange Projecter, som have viist
sig upraktiske, da bliver der kun tilbage to Raastoffer som
Surrogat for Klude til Papirfabrikation, nemlig Straa og Træ.

Straa egner sig særdeles til Forfærdigelsen navnlig af
det grovere Papir; det lader sig let efter en foregaaende
Behandling med Kalk eller kaustiske Alkalier knuse til fine
Trevler af tilbørlig Længde, der efter paafølgende Affarvning
kunne anvendes til Papir enten uden eller med en ringe
Tilsætning af Klude. Der existerer allerede, navnlig i England
og Amerika, mange Straapapir-Fabriker, som frembringe
Papir til lav Priis, men dog af underordnet Godhed, idet
Papiret ikke har den Seighed, som kunde være ønskelig.
Mod Anvendelse af Straa til Papir stiller sig imidlertid altid
den Vanskelighed, at Straaet er meget voluminøst; det er
altsaa ikke alene vanskeligt at transportere, men dets
Bearbeidelse fordrer ogsaa store Apparater.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:13:33 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free