Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 / 148 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Lovene for de større Perturbationer af den magnetiske Declination, med forudskikkede Bemærkninger om de Fremskridt, der ere gjorte i vor Kundskab til de magnetiske Storme, af K. Sabine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Om Lovene for de større Perturbationer af den magnetiske Declination, med forudskikkede Bemærkninger om de Fremskridt, der ere gjorte i vor Kundskab til de magnetiske Storme,

af E. Sabine[1].

De saakaldte magnetiske Constanter, Magnetnaalens
Heldning, Afvigning og Jordmagnetismens Styrke, hvorved den
Kraft, med hvilken Jordmagnetismen virker paa et Sted, er
bestemt saavel i Retning som i Styrke, ere i Virkeligheden ikke
constante, men stadigt underkastede Forandringer. Ikke blot
udfører Magnetnaalen en periodisk Bevægelse i Løbet af
Døgnet paa begge Sider af en Middelstilling, men selve dette
Punkt, som maa betragtes som den til Døgnet svarende
Heldning eller Afvigning, flytter sig, saaat disses Værdier
forandre sig uafhrudt fra Dag til anden. Paa samme Maade
angiver Bifilarmagnetometret Forandringer i Jordmagnetismens
Styrke.

Ved Siden af disse fuldkomment regelmæssige periodiske
Bevægelser er Magnetnaalen ogsaa underkastet betydeligere
Forstyrrelser, de saakaldte magnetiske Storme (larger magnetic
disturbances, magnetic storms), hvis Forbindelse med
Nordlysets Fremtræden er efterviist. Celsius i Upsala, som
i Forening med Olaf Hjorter først paaviste denne
Forbindelse, opfordrede i 1741 Graham i London til at anstille
samtidige Iagttagelser for at komme paa det Rene med, om
disse Forstyrrelser vare locale Phænomener eller enkelte
Yttringer af større almindelige Aarsager. Først Humboldt,
hvem Læren om Jordmagnetismen skylder saare meget, optog
atter Traaden i disse Undersøgelser. Efterat han i Aarene
1806—1807 paa Jevndøgns- og Solhvervstiderne ved Forsøg,
som i Forening med Oltmanns bleve anstillede i en Have
ved Berlin, hvor Declinationsnaalens Svingninger undersøgtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>