Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Aarsagen til, at Regnmaalerne angive mindre Regnfald, naar de ere anbragte frit, end naar de findes lodret nedenfor ved Jordens Overlade, af W. S. Jevons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
angive mindre Regnmængde i nogen Afstand over et Punkt
paa Jordens Overflade end umiddelbart paa samme, antaget,
at en Deel af den Regn, som falder paa Jorden, skyldes den
Fugtighed, som findes i de nederste 2—300 Fod af
Atmosphæren. Franklin forklarede dette Forhold ved at antage,
at Regndraaberne ved deres lave Varmegrad bevirkede en
Fortætning af den omgivende Fugtighed paa deres Overflade,
paa samme Maade som en Flaske med koldt Vand beslaaer
sig med Dug, naar den bringes ind i et varmt Værelse.
Uholdbarheden af denne Forklaring er paaviist af J. Herschel;
thi Beregningen giver, at, om end Regndraaben antages at
beholde sin lave Temperatur ved at falde fra en Høide af
12000’, hvor den dannes, ned til en Afstand af 213’ fra
Jordoverfladen, og først ved at falde gjennem denne sidste
Strækning antager den omgivende Lufts Varmegrad, hvorved
Fortætningen vilde blive et Maximum, vil Regndraabens Vægt
derved kun forøges med 1/24 hvilket kun er 1/17 af hvad der
skal gjøres Bede for.
De to ovenfor gjorte Antagelser, at Regndraabens
Varmegrad ikke forandres paa de første c. 11800’, medens den
derimod paa den sidste korte Strækning af c. 200’ antager den
omgivende Lufts Varmegrad, ere ikke alene altfor gunstige, men
tillige urimelige. Draaben maa nemlig forholde sig eens under
hele sit Fald; falder den saa langsomt, at den faaer Tid til
at antage den omgivende Lufts Varmegrad, vil den komme
til det laveste Luftlag af 2—300’ Tykkelse med en
Temperaturforskjel, der er for ringe til at bevirke nogen kjendelig
Fortætning i samme; falder den derimod saa hurtigt, at dens
Varmegrad ikke forandres synderligt, vil der heller ikke blive
Tid til Fortætning. De ovenfor gjorte Antagelser vilde dog
kunne stemme med Virkeligheden, naar Luften i større Høider
var meget tør; thi da kunde Draabens Afkjøling ved
Fordampning opveie dens Opvarmning ved Meddelelse fra Luften.
Men denne nye Forudsætning kan ikke gjøres gjældende, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
