Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Aarsagen til, at Regnmaalerne angive mindre Regnfald, naar de ere anbragte frit, end naar de findes lodret nedenfor ved Jordens Overlade, af W. S. Jevons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han bestyrkes i sin Anskuelse ved en Undersøgelse af
forskjellige Regnmaalinger og paaviser navnlig, at man ved at
ordne Howards Iagttagelser for London (i Climate of London
II. p. 158) efter Forholdet mellem Regnmængden ved Jordens
Overflade og over samme, i aftagende Række, tillige har
ordnet den efter aftagende Vindstyrke. Hermed stemmer
ogsaa den Iagttagelse, at Forskjellen er større om Vinteren end
Sommeren, og at navnlig Marts Maaned, der er bekjendt for
sine stærke Nordostvinde og Jevndøgnsstorme viser den største
Differents. Undersøges nu tillige de enkelte Observationer
istedetfor Middeltallet af en heel Række, viser det sig
endvidere, at der finder de største Afvigelser Sted fra den hidtil
opstillede Lov, som dog tilstrækkeligt forklares ved de
Observationerne ledsagede Veirforhold.
Af de mangfoldige af Forfatteren undersøgte Observationer
er der kun tvende, hvor en Differents er iagttagen, uagtet
der udtrykkeligt anføres, at der herskede fuldkomment
Vindstille. Disse Observationer skyldes Prof. Philips[1] og
Arago[2], hvortil der dog maa bemærkes, at der i den
Høide, hvor den øvre Regnmaaler var opstillet, muligviis kan
have blæst en svagere Vind, som ikke er blevet bemærket,
ligesom ogsaa selve den faldende Regn fremkalder en
nedad-gaaende Luftstrømning, der ved at flyde udover Regnmaalerens
Sider kan sprede Draaberne.
I Henhold til Ovenstaaende maatte alle Iagttagelser,
anstillede med Regnmaalere, som ere udsatte for Vinden,
betragtes som falske og ubrugelige. Regnmaalerne maatte for
at svare til deres Bestemmelse, bestaae af en stor Metalplade,
udbredt fladt paa Jorden paa en stor Plads. Midt paa denne
Plade maatte dannes et Samlekar ved at anbringe en Rand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>