Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diffusionen, anvendt til Analyse af Vædsker, af Th. Graham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Diffusionen, anvendt til Analyse af Vædsker, af Th. Graham[1].
Ved Undersøgelser med de forskjelligste Stoffer er Graham
kommet til det Resultat, at Diffusionen for Fremtiden,
ligesaavelsom Flygtigheden nuomstunder, vil afgive et brugbart
Grundlag for Stoffernes Inddeling. Den hele Klasse af Stoffer
med stærk, skjøndt forskjellig Diffusionsevne, kalder ban
Krystalloider, fordi de fleste kunne antage Krystalformen; til
disse høre saaledes de fleste uorganiske Salte, saasom
Chlornatrium, svovlsuur Magnesia, endvidere Sukker og Alkohol.
De kun langsomt diffunderende Stoffer kaldes efter Limen,
som er Typus, Colloider, hvortil blandt andre høre
Kiselsyrehydrat, Leerjord og andre Metalilter, naar de findes
i opløselig Tilstand, Caramel, Stivelse, Gummi, Dextrin,
Albumin. Disse udmærke sig endvidere ved, at deres Hydrater
ere gelatinøse, at de kun binde Vandet svagt, hvorfor de
let udfældes af deres Opløsninger af Krystalloider. De
indgaae kun trægt i chemiske Forbindelser, en Egenskab, som
gjør dem særligt skikkede til at udgjøre Dele af organiske
Legemer, saaledes som Tilfældet er. Colloidernes Existents
er en fortsat Metastase. En Opløsning af Kiselsyrehydrat f. Ex.
vil efter nogen Tids Opbevaring blive gelatinøs og uopløselig,
og det synes, som om ethvert Colloid har en säadan
uopløselig, pectøs (sammenløben) Form.
Diffusionsevnen undersøges ved at bringe de Substantser,
som skulle diffundere, ved Hjælp af en Pipette paa Bunden
af et frit Glas, hvori iforveien er fyldt Vand. Henstaaer
Glasset i flere Dage i eensformig Varme, ville Stofferne stige
tilveirs i de øvre Dele af Vandet, og det Stof, som diffunderer
stærkest, vil bevæge sig hurtigst og derfor have Overvægten
i de øvre Lag. Denne Fremgangsmaade kaldes
Flaske-Diffusion (jar-diffusion). Her foregaaer altsaa en Sondring mellem
Stofferne med stærk og med ringe Diffusionsevne. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
