Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 / 185 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ny Methode for Bestemmelse af Varmeledningsevnen, af A. J. Ångström - Om det graae Støbejerns kulholdige Bestanddeel, af A. Calvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

igjennem hver Qvadratcentimeter, der vil være
tilstrækkelig til at opvarme 1 Gram Vand 54°62 C.,
naar Væggen er Kobber, og 9°77, naar Væggen er
Jern. De tilsvarende af Péclet bestemte Tal ere for

Kobber ....	11,4
Jern .....	4,35

altsaa betydeligt mindre end de efter den nye Methode
bestemte.

Den af Ångström anvendte Fremgangsmaade minder
meget om den periodiske Opvarmning og Afkjøling af
Jordskorpen i Aarets Løb, og i Virkeligheden har Forfatteren af
Jord-Thermometer Iagttagelserne i Upsala søgt at bestemme
Varmeledningsevnen for Jordlagene, udtrykt i samme Eenhed
som ovenfor. Han finder paa denne Maade for

leerholdigt Sand ....	0,205
fugtigt Leer......	0,226.

Af disse Størrelser beregner Forfatteren dernæst under
Forudsætning af, at Jordvarmen tiltager 1° C. for hver 30^m, den
Varmemængde, som Jordens Indre i Aarets Løb afgiver, og
finder den saa stor som den, der udfordres til 1° Opvarmning
af et Jorden dækkende Vandlag af 282 Millimeters Tykkelse.                J. T.

Om det graae Støbejerns kulholdige Bestanddeel, af A. Calvert[1].

For at undersøge Sammensætningen af den kulholdige
Deel, som ved Opløsning af graat Støbejern udskilles i større
eller mindre Mængde, lod Calvert forskjellige Terninger af
Støbejern henstaae i nogle Aar med stærkt fortyndede
Opløsninger af Eddikesyre , Saltsyre , Svovlsyre , Salpetersyre,
Phosphorsyre og flere andre, navnligt organiske Syrer. Kun
ved de fire første indtraadte nogen kjendelig Indvirkning, og
den var stærkest ved Eddikesyren. Syren henstod den første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>