Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Lysets Theori, af L. Lorenz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om Lysets Theori, af L. Lorenz.
I mine Undersøgelser over Lysets Theori ere mine
Bestræbeiser ikke gaaede ud paa at finde en physisk Theori,
de ere mere gaaede i den modsatte Retning, at kunne
undvære en saadan. Af den korte Oversigt, jeg her skal tillade
mig at meddele Tidsskriftets Læsere over mine Arbeider, vil
man see, at jeg først har søgt at finde en sikker Grundvold
for Theorien ved Behandlingen af Spørgsmaal, der i denne
Henseende havde en høi Betydning, men deels endnu ikke
vare endeligt besvarede, deels vare urigtigt behandlede; og at
jeg dernæst har søgt at fjerne de mange Hypotheser, som
havde indsneget sig i Lystheorien, at hæve Videnskaben over
en indskrænket Forestillingskreds og finde de almindelige Love,
som ene ere tilstrækkelige for den mathematiske Deduction.
Det er bekjendt, at en Solstraale, som falder paa en
gjennemsigtig Plade, for en Deel tilbagekastes fra denne, og
at denne tilbagekastede Straale nu paa en mærkelig Maade er
modificeret, saaledes at den ikke, som tidligere, under en
og samme Indfaldsvinkel lige godt lader sig kaste tilbage fra
en ny Plade. Det er endog muligt at stille Pladerne
saaledes, at der slet Intet bliver kastet tilbage fra den anden
Plade. Da siges Lysstraalen at være polariseret i det Plan,
som dannes af den oprindelige og den tilbagekastede Straale,
og Planet selv kaldes Polarisationsplanet.
Da jeg begyndte mine Undersøgelser, maatte jeg gaae
ud fra den almindelige Theori, der antager Lyset for
Æthersvingninger. Man var enig om, at disse Svingninger maatte
foregaae lodret paa Lysstraalen, derimod vidste man ikke med
Sikkerhed, om de i det plariserede Lys laae i
Polarisationsplanet eller stode lodret derpaa. Til den sidste Mening,
Fresnels og Cauchys, heldede vel de Fleste, men det
sikkre Bevis manglede, indtil Stokes først henledede
Opmærksomheden paa Muligheden af at føre et saadant ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
