- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
196

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Lysets Theori, af L. Lorenz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forandringen i Lysets Brydningsforhold skee successivt paa
en lille Strækning mellem de to Legemer; bagefter kunde
man da altid, om man vilde, lade denne lille Strækning blive
en forsvindende lille Størrelse og saaledes lade den pludselige
Overgang fremtræde som et specielt Tilfælde af et almindeligere.

De Love, hvorefter Lyset brydes og tilbagekastes fra
gjennemsigtige Legemer, vare fundne af Fresnel og af ham
fremsatte i bestemte Formler. Disse vare stadfæstede ved
mangfoldige Forsøg, indtil Jamin nu paaviste en lille
Afvigelse fra dem. Idet jeg altsaa søgte at udlede denne
Afvigelse paa den omtalte Maade, maatte jeg gaae ud fra, at
de Fresnelske Formler vare rigtige i det Tilfælde, at de to
Legemer vare uendeligt lidet forskjellige fra hinanden, og
der maatte da undersøges, hvad der vilde skee, naar en
Lysstraale ved at gaae over til et andet Legeme efterhaanden
maatte passere uendeligt mange Lag, der hvert for sig kun
forandrede Brydningsforholdet uendeligt lidet. Den oprindelige
Straale maatte for en Deel kastes tilbage fra ethvert af disse
Lag, enhver af disse tilbagekastede Straaler maatte atter for
en Del kastes tilbage fra alle de Lag, den for anden Gang
skulde passere, og saaledes videre i det Uendelige — alle de
et ulige Antal Gange tilbagekastede enkelte Straaler dannede
da tilsammen den hele tilbagekastede Straale, medens alle de
slet ikke eller et lige Antal Gange tilbagekastede Straaler
forenede sig til den gjennemgaaende eller brudte Straale.

Saa vanskelig det end kan være for Forestillingen at følge
hele denne Operation, saa frembyder den dog for den
mathematiske Behandling ingen særegne Vanskeligheder, og jeg
kom da til det Resultat, at de Fresnelske Formler gjaldt
exact, naar Overgangen fra det ene Legeme til det andet
skete pludseligt, men at i modsat Fald den af Jamin fundne
Afvigelse maatte indtræde. Det viste sig endog, hvad Cauchy
ikke havde forudseet, at Legemerne, saaledes som Jamin
havde fundet, maatte dele sig i to Grupper, der viste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:13:33 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free