Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Lysets Theori, af L. Lorenz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lysintensiteten maa nemlig altid maales i et og samme Medium, og
man kan ikke ved Forsøg sammenligne Intensiteter i
forskjellige. Desuden angive Formlerne ikke umiddelbart
Intensiteten, men kun Størrelsen af det saakaldte Svingningsudslag,
hvis Kvadrat multipliceret med Brydningsforholdet i en eller
anden Potens er Maalet for Intensiteten. Med dette Udtryk,
Svingningsudslag, behøver man iøvrigt ikke at forbinde
noget bestemt Begreb om Lysets Natur, det kan betyde
en Linie, men det kan muligvis, hvis Svingningerne f. Ex.
ere roterende, ogsaa betyde en Vinkel, medens man da ved
Svingningsretningen maa forstaae den Axe, hvorom Rotationen
foregaaer. Vil man nu fastholde denne Ubestemthed i
Beregningen , saa maa man multiplicere det Maal, som Formlerne
give for Svingningsudslaget i det brydende Legeme, med
Brydningsforholdet i en ubekjendt Potens p.
Ved de Fresnelske Formler alene kunde man nu
umiddelbart finde, hvorledes Lyset maa bevæge sig i et Legeme,
der bestaaer af meget tynde, parallele Lag. Der er i dette
Tidsskrift, pag. 54, omtalt et Forsøg af Brewster, som
svarer hertil; han fandt, at et saadant Legeme bryder Lyset
dobbelt, ligesom en eenaxet Krystal, hvis Axe staaer lodret paa
Lagene. Netop til dette Resultat førte ogsaa Beregningen
mig, men det blev mig klart, at videre kunde man ikke
komme ad denne Vei, Methoden selv var ufuldkommen, og
den slog ikke længere til, saasnart man biot vilde antage to
Systemer af krydsende Lag. Veien maatte derfor gaae igjennem
Differentialligningerne, og disse, de almindelige Love, maatte
findes først.
Jeg antog da hypothetisk, at Svingningernes Retning —
hvilket Begreb man end maatte forbinde hermed — var lodret
paa Polarisationsplänet, og efter først at have antaget Legemet
lagdeek kon i een Retning, udledede jeg
Differentialligningerne af de Fresnelske Formler, hvorpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
