Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Lysets Theori, af L. Lorenz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Disse Resultater blive nu uforandrede, selv om man vil
antage, at de periodiske Forandringer gjentage sig uendeligt
mange Gange paa en lille Strækning, naar kun
Foranderligheden opnaaer en mærkelig Størrelse; Legemet er altsaa
endnu langtfra at forholde sig som et homogent Legeme.
Eenheden divideret med dette Antal Gange kan altsaa sættes
lig Nul, men dette kan kun betragtes som en første
Approximation; ved den næste Approximation maa man tage
Hensyn til første Potens af denne lille Størrelse, og ved den
tredie ogsaa til anden Potens. Til begge disse
Approximationer svare bestemte, physiske Kjendsgjerninger, nemlig den
circulære Polarisation og Farvespredningen ved
Brydning.
Den circulære Polarisation findes hos enkelte Krystaller
og flere andre Legemer, og den yttrer sig derved, at disse
Legemer dreie en gjennemgaaende Straales Polarisationsplan.
Hvad der herved maa foregaae i Legemet er noget saa
Eiendommeligt, at man næsten alene heraf kunde construere sig
Lysets Theori, og netop til dette Resultat, til de samme
eiendommelige Bevægelser, kom jeg ogsaa ved den omtalte
anden Approximation — dog kun i det Tilfælde, at jeg
antog p = 2; i det andet Tilfælde indtraadte aldeles ikke
noget Lignende. Det viiste sig ogsaa, at den circulære
Polarisation kun indtraadte under visse Betingelser, navnligt en
usymmetrisk Anordning; dette Phænomen kastede altsaa saavel
noget Lys over Legemernes Indre, som det fjernede enhver
Ubestemthed fra Theorien.
Den tredie Approximation førte mig endeligt til den ulige
Brydbarhed af de forskjellige Farvestraaler, Farvespredningen
med de Love, den følger. Denne findes, ligesom den
circulære Polarisation, ogsaa hos ikke krystallinske Legemer, hvortil
Overgangen let skeer fra de almindelige Formler, idet det
Eiendommelige for disse Legemer kun ligger deri, at
Regelmæssigheden er ophørt saaledes, at een Retning ikke udmærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>