Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankham og Wilson forfærdigede Barometre have kun
halvanden Tomme i Diameter og ¾ Tomme i Tykkelse, hvilket
omtrent er Størrelsen af de ældste Lommeuhre. Rimeligviis
vil det snart lykkes ogsaa at formindske deres Tykkelse i
samme Grad som Lommeuhrenes. En Sammenligning af disse
Barometre med Normalbarometre har givet al ønskelig
Overeensstemmelse.
Bestemmelsen af Smeltepunktet for slette Varmeledere
frembyder som bekjendt nogen Vanskelighed; thi Stoffet antager
ikke igjennem sin hele Masse den samme Varmegrad, som
Thermometret. Gérardin foreslaaer derfor (Compt. rend. Mai
1862) at opvarme Stoffet i en Vædske, som er uden
opløsende eller chemisk Virkning paa det, og da at bestemme
Vædskens Varmegrad, naar Smeltningen indtræder. Som Vædske
kan efter Omstændighederne anvendes Vand, Viinaand og andre
Alkoholarter, Svovlsyre, Chloroform, Tinchlorid o. s. v. Paa
denne Maade har han bestemt Svovlets Smeltepunkt ved at
bringe pulveriseret Svovl i Svovlsyre og Tinchlorid, og fundet
nøiagtigt samme Smeltepunkt, nemlig 111°,5. Ligeledes er
Smeltepunktet for Phosphor bestemt til 44°,2 i Alkohol,
Chloroform og Tinchlorid. Vædskens Tilstedeværelse forandrer ikke
Smeltepunktet.
Luftens Middelvarme. Iagttagelser, anstillede saavel i
Troperne som under høiere Bredegrader have alt længe viist,
at Vegetationen ikke er den samme ved Foden af en Bakke
som i en noget større Høide, og at mangen Plante ikke vil
trives i Dalen, medens den groer frodigt i en vis Afstand
over samme. Saaledes havde Martin iagttaget, at Laurbær-,
Figen- og Oliventræet ikke vilde voxe i de lavere Partier i
den botaniske Have i Montpellier, medens de voxede frodigt i
de nogle Metre høiere liggende Dele af Haven under iøvrigt
ganske lignende Forhold. Foranlediget ved disse Iagttagelser
søgte Becquerel at komme til Kundskab om, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
