Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det nye Grundstof Thalliums Egenskaber og Fremstilling, af Lamy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saltsyre eller andre Chlorforbindelser og danner da et hvidt
Bundfald lig Chlorsølv; Bundfaldet er svagt opløseligt i Vand,
meget lidt opløseligt i Ammoniak, og det farves ikke af Lyset.
Vandige eller sure Opløsninger af Thallium fældes ikke af
Svovlsyre, hvorimod alkaliske Opløsninger med Svovlsyre danne
en voluminøst Udskilning, der efterhaanden samler sig paa
Karrets Bund, og som er uopløselig i Fældningsmidlet.
Angaaende Thalliums Forekomst og Fremstilling<sp></sp>
meddeler Lamy Følgende. Thallium findes i flere Arter
Svovlkiis, som anvendes til Fremstilling af Svovlsyre, navnligt
i de belgiske Svovlkiisarter fra Theux, Namur og Philippeville.
Det findes ogsaa i nogle Prøver fra Omegnen af Nantes og
fra Bolivia i Amerika. Derimod indeholder Svovlkisen fra
Chessy ved Lyon kun et ringe Spor, og i et stort Antal andre
Svovlkiisarter fra forskjellige Dele af Europa har det ikke
været til at eftervise.
I Beglen vil det ikke lønne sig at fremstille Thallium
directe af Svovlkiis, da den Mængde, som indeholdes i
denne, kun udgjør omtrent en Hundredetusindedeel; det er
hensigtsmæssigere at anvende til Fremstillingen det
Bundfald, som danner sig i Svovlsyrefabrikernes Blykamre, og
der er ogsaa ved Anvendelsen af dette Bundfald, der
indeholdt et Par Promille Thallium, at Lamy ved Hjælp af
Kongevand har udtrukket Metallet.
Lamy ledsagede ovenstaaende Indberetning til l’Académie
des sciences med et Stykke metallisk Thallium, der veiede
14 gram, og med nogle smukt krystalliserede Salte af det
nye Metal.
Efter disse Undersøgelser er der saaledes neppe nogen
Tvivl om, at Thallium for Fremtiden vil komme til at indtage
en Plads imellem Grundstofferne. Derimod er det ikke gaaet
det andet samtidigt med Thallium anmeldte hypothetiske
Grundstof (Dianium) saa heldigt; thi nærmere Undersøgelser have
viist at det er bleven forvexlet med Niob. J. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>