- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
276

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om en ny Metamorphose af Nitriler, af O. Mendius - Om Gjæringen og den saakaldte generatio æquivoca

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

olieagtig Vædske, der er mindre vægtfyldig end Vand. Udsat
for Luften tiltrækker den hurtigt Kulsyre og stivner
krystallinsk. Dens Kogepunkt er imellem 182°,5 og 187°,5. Den
er opløselig i koldt Vand, og kan blandes i alle Forhold med
Æther og Viinaand. Den vandige Opløsning reagerer alkalisk
og fælder Zink-, Leerjord- og Jerntveiltesalte.                J. T.

Om Gjæringen og den saakaldte generatio æquivoca[1].

I Aarene 1859 til 1861 har Pasteur og tildeels ogsaa
Berthelot i Comptes rendus offentliggjort en Række af
Meddelelser om denne Gjenstand, som, uagtet de ikke indeholde
Slutningsresultatet af Undersøgelserne, dog i det Følgende
meddeles i en samlet Oversigt. Pasteur offentliggjør saaledes
tillige i Annales des sciences naturelles en større Afhandling,
som i ni Capitler behandler Resultaterne af hans Undersøgelser
i de sidste Aar, paa hvilken Opmærksomheden herved
henledes. Den Betragtning af Gjæringens og Gjærens Natur, som
han havde indvundet ved sine experimentale Undersøgelser,
førte ham til videregaaende Forsøg over visse lavere Dyrs og
Planters Liv og tilsidst ogsaa til Drøftelsen af Spørgsmaalet
om den spontane Dannelse af organiske Væsener. I
nedenstaaende Beretning ville hans Meddelelser ikke blive omtalte
i chronologisk Orden, men saaledes, at det Beslægtede stilles
sammen og de indvundne Resultater fremstilles paa de meest
passende Steder.

Fra et chemisk Standpunkt er Gjæringsprocessen efter
Pasteurs Anskuelse ikke mere det, som man lige fra
Gay-Lyssac og Thénard indtil den Dag idag har antaget det for.
Den er ikke en simpel Spaltning af Sukkeret i Viinaand og
Kulsyre, hvorved tillige dannes en ringe Mængde uvæsentlige
Biproducter; thi blandt disse er der idetmindste to, som optræde


[1] Journal für praktische Chemi LXXXV. p. 465.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:13:33 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free